Talking to someone? (Åben)
Nov 24, 2013 16:28:48 GMT
Post by Carnesir/Alatariel Ancalime on Nov 24, 2013 16:28:48 GMT
Carnesir/Alatariel Ancalime
Himlen var blå med orange skyer og solen hang tungt over horisonten. Den sorte hoppe stod med ryggen til denne og så imod den flammende skov. Alle træerne var oplyst af den nedgående sol og det lignede at de alle stod i flammer. Dette syn ville kun holde i få minutter det vidste den Sorte. Men smukt var det i den korte tid det stod på. Og det var det man måtte huske. De små smukke tider i det lange liv. Er vi snart færdige med at kigge på stammer? Lød det utilfreds i hovedet på hoppen, hvis sorte pels ikke blev påvirket af solens skærende lys. "Kan du ikke bare have lidt tålmodighed og nyde et smukt øjeblik - for en gangs skyld?" Mumlede Carnesir til svar på sine tankers negative kommentar. Men hun vidste også at hun ikke skulle trække den for langt. Men de få minutter kunne hun vel klare? De brune øjne der næsten så orange ud i det sene lys så med hengivenhed på de smukke farver solen kastede op imod efterårets nøgne træer. Smukt var det og om et øjeblik ville det være væk og verden ville langsomt blive mere og mere mørk som natten ville falde på.
Himlen var blå med orange skyer og solen hang tungt over horisonten. Den sorte hoppe stod med ryggen til denne og så imod den flammende skov. Alle træerne var oplyst af den nedgående sol og det lignede at de alle stod i flammer. Dette syn ville kun holde i få minutter det vidste den Sorte. Men smukt var det i den korte tid det stod på. Og det var det man måtte huske. De små smukke tider i det lange liv. Er vi snart færdige med at kigge på stammer? Lød det utilfreds i hovedet på hoppen, hvis sorte pels ikke blev påvirket af solens skærende lys. "Kan du ikke bare have lidt tålmodighed og nyde et smukt øjeblik - for en gangs skyld?" Mumlede Carnesir til svar på sine tankers negative kommentar. Men hun vidste også at hun ikke skulle trække den for langt. Men de få minutter kunne hun vel klare? De brune øjne der næsten så orange ud i det sene lys så med hengivenhed på de smukke farver solen kastede op imod efterårets nøgne træer. Smukt var det og om et øjeblik ville det være væk og verden ville langsomt blive mere og mere mørk som natten ville falde på.
