Dancing on butterlies and such.. [hanna]

[Deleted]

En lyd a en svirpende hale kunne høres i mørket,  svirpede gennem luften og klaskede ham ellers på bagparten, som han travede afsted i en flyvende trav, der ikke syntes at røre jorden. Alt denne frihed var ikke god til ham! Han blev jo nærmest høj på det.. Gik i konstant ecstasy af frihed. han bar et smil om mulen, men intet rørte sig i hans lille sind. Kun de lilla øjne brændte med så mørke og lyse flammer, at deres gnister fik hans øjne til at ligne nogle, der hørte en glad, ubekymret skabning til. Han havde intet. han havde ingen familie, de var alle døde. But who cares? Ingen, han gjorde ikke, verden var jo så fantastisk, at man ikke kunne andet end at brænde den med sin øjne! Den var jo klædt i mørke nu, men om bagen ville ilden måske brænde mindre eller mere, det var altid en overraskelse. 
Han slog vippede kort med de sorte øre inden, at han sprang frem i galop og mærkede det høje græs stryge ham på maven som han strøg fremad. 

[Aaina Hemakshi Ijaya]

Den stribede sjæl bevægede sig langsomt over den vidstrakte eng foran hende. ej kunne hun se, men alligevel var det som om at hun vidste hvor hun gik. Som om at hun kunne se tingene.. var det magi? Det var måske tilfældet.. for den stribede sjæl, kunne måske ikke se som andre.. men alligevel kunne hun se. Hun så andre sjæle.. hun så levende væsner.. fra hvert enekelt dyr eller person, strålede der flere forkskellige farver og toner fra dem. Og lysene der kom fra dem, oplyste verden omkring hende. dertil bøjede de af for ikke levende ting – som sten fx, og dermed kunne hun orintere sig. hoppen vandrede i en lys verden!

En fornøjet brummen undslap den stribede sjæl, og hun sænkede tempoet ned igen. mulen gled søgende over jorden, og undgik behændigt smådyr og sten. Den ledte efter det saftige gode græs, som burde gemme sig her et sted.

[Deleted]

Den violette hingst sprang frem i galop og tordnede ellers af sted og græsset strøg ham om flankerne, som han kom længere ind i det højere græs. De lilla øjne brændte med en lystig ild, som når man pustede til gløder og de så blussede op. Var dette tilfældet? Måske, men det var nok også bare følelsen af at bruge sin krop og lave noget. At være fri. Det var en fantastisk følelse! Hans mørke hale stod bag ham som en fan og hans man slog ham let om halsen, men snart fik han øje på en sjæl i det fjerne. Uha! Mon man kunne tillade sig at overraske denne? Naarh, han var ikke uhøflig. Ikke som sådan..
Han stoppede så brat op med stive ben, at han pløjede igennem græsset og jorden, inden han satte liv i et vrinsk, som tonede ud i en let tone, som et hyl. AAAUUUhhhee.. Mon der var sådanne rovdyr her omkring? Man skulle ikke tro, at denne hingst var den samme, som havde taget hævn over sin fader og hersker. Den hårde, mørke hingst var nu blevet til en overgearet skabning, der ikke helt kunne håndtere friheden il at gøre hvad han ville. 
Han satte frem i den flyvende trav igen og travede let og adræt mod den fremmede der gik med hovedet begravet i det korter græs, der var der.