Company?

[Deleted]

[/div]

En let vind rejste sig fra jorden og fik græsset ti at bølge let. Mørket var faldt tidligt på, men de brændende lilla blik, som denne hingst med den sorte pels i en mørk lilla nuance, hans lilla øjne kunne let kende forskel på de jævne og ujævne steder. Den sorte hale slog kort bag ham, som han satte frem i en let og flyvende trav, som valgte at bære ham gennem en mindre sektion af græs, der var langt fra lige så lavt groende som resten af den han havde betrådt. Hvor var han og endt?! han brummede kort og lod hans sorte øre med de lilla aftegn vippes frem. Hans lilla blik var ej fyldt med de rolige flammer, nej de var mere over det hele og kaotiske.. Man vidste ikke helt hvor man havde dem. De havde heller ikke den sorte pupil som man kunne kigge i. De var blot tomme, men flammerne syntes alligevel at give dem liv, at fylde dem med en fremmed for for liv.. Han sukkede kort i form af et prust. Ikke en eneste sjæl havde han mødt i den kort tid, han havde vandret rundt i landet. Dog han følte at han var bundet til det. At der var mere end der lige mødte øjet. Så han ville da give det en chance! De lilla flammer dansede kort i hans øjne, som han slog let med hovedet og lod et skingert, forvredet hvin lyde ud over disse græsmarker. Disse enge.. Ville se bringe ham noget han kunne bruge? Noget han kunne hygge sig lidt med? Et stykke legetøj måske? Uuuuh, han glædede sig nærmest som et lille barn til juleaften.. En grim og blodig juleaften...

[/div]

[Lopina]

Den Drægtige kønne hoppe Lopina kom i fine elegante bevæglser, hendes mave var stor og om to dage kom hendes føl, dov var hun ik glad for det men afligevellet ville hun passe på det. hun hadet denne Azazel som bedækkede hende, hendes små av gjorde hingsten mere sur så han bed hende, de minder ville aldrig forlagde den unge hoppe. hun var skræmt og bange for fremmede hingste når hun var i brunst. hun rystede tanken ud af hoved og kiggede rundt og fik øje på en skiklse og stille vrinskede hun blidt op og slog rundt med halen og vippede rundt med ørene, mon det var en god eller ond hingst det viste hun ikke men det var vel vær at se ad. hendes elskede Drenge Dace og Cade var ikke i landet mere og hun havde ingen at kunne gå til mere, hun elskede de to hingste og de havde så forladt hende. hun sukkede stille og stoppede op med meget mellemrum til hingsten og lod de tågende kopil løse øjne studer hans krop

[Deleted]

Den sorte hingst lod kort halen slå bag sig, som han hørte svar. En hoppe, de var jo oftest yderst venlige, så det var jo kun godt! Han satte kursen mod vrinskets ejer i hans flyvende trav. han valgte dog, at gå som han kom nærmere hende. Hun var enden ekstrem fed eller også bar hun føl. Den måde hendes fedt lå på, så var det højest sandsynligt, at hun bar rundt på en lille en, det nok snart skulle se verden for første gang! Det var jo spændende for begge parter. Men nu kom det svære. Skulle man lave hende til et direkte offer eller skulle man trække det ud og faktisk lade hende fole sit føl uden hans hjælp? Han kunne da sagtens lige finde frem til føllet i hendes mave og trække et ud gennem hendes inderste organer og ud af maveskindet.. Men.. Det ville jo dræbe hende.. For han havde altså ikke overskud til at holde hendes tarme inde og overføre blod. Det var bare for kedeligt. Han vippede de sorte øre mod hende med et et smil om mulen. "Godaften." Man måtte sige, at han stemme ikke var noget man hørte hver dag. Den var på flere måder blød som silke og alligevel neutral med en kant af et eller andet, som man ikke helt kunne definere.   
Han havde ikke set sådanne øjne eller aftegninger før, jo hans halvbroder havde haft sorte aftegn, men de var vel stadig på træerne, som han efterlod det. Han havde på en eller anden måde fået spændt hans kære ældre halvbroder ud mellem to træer og så kunne han ellers hænge der og tænke over, at ham ikke bare lige tog livet af deres far og hans moder. De lilla øjne brændte på en måde, der kunne give en illusion a venlighed, måske endda fascination, men der forgik intet i det sind han besad. 

[Lopina]

hun stod der og kiggede på ham med et stille smil imens hun mærkede hvordan hendes føl sparkede rundt inde i hendes mave "Godaften, mit navn er Lopina, og du er" lød det fra hende med den blide stemme imens hun slog rundt med den lange krøllede hale og vippede rundt med sine øre og tog et skridt tættere på og stoppede op igen og stod afslappet. hun kiggede på sin mave og kunne se en hov der gled over hendes mave. hun smilte skævt og vendte blikket mod ham og smilte venligt. hun rystede sin lange tykke krøllede man og så ind i hans lilla øjne med sine egne tåge favet øjne

[Deleted]

Han vippede kort med de sorte øre, inden han lod et smil vokse frem på hans mule. Lopina.. Et smukt navn. "Jeg er Asmodeus Samael.. Hyggeligt at møde dig Lopina!" Brummede han kort. Han kunne faktisk godt lide det, det fik hans lilla øjne til at danse let. Dog de tanker der gik igennem hans store hoved, ja de skulle ikke deles med omverden! De var på lockdown, complete lock down. Han slog kort med halen og kom så med endnu en brummende sætning. Han løftede det ene lille aftegnede forben frem og kløede kort sin mule på det, inden han lod det strække u dog skrabe hen af jorden på flad hov. "Og tillykke med den lille, der vel snart kommer til verden" 
Han betragtede hendes mave med et nysgerrig, brændende blik, som han igen så på den hvide hoppe med de slørede øjne, var hun mon blind? naaarh, hun kiggede på ham. 

[Lopina]

hun så på ham med et smil og lyttede og nikkede elegant og respektfuldt til ham "jamen det også hyggeligt at møde dig Samel" lød det fra hende med den smil "er det okay jeg kalder dig Samel" lød det fra hende imens hun smilte og slog stille med halen. hun prustede fint og kiggede rundt på hans krop "det nogle pæne Lilla øjne du har dig" lød det fra hende imens hun smilte og havde sine øre helt fremme mod. hun lyttede til det andet og vendte blikket mod sin mave og stille "ja, det gøre den vel, der bare ingen der ved presis hvornår det kommer" lød det fra hende imens hun så ned i jorden og tænkte på Dace, han lovede at være der for hende og Hjælpe hende, men nu hun helt alene i den her verden med et uønsket føl. hun rystede tanken væk og kiggede op og ind i hans øjne og smilte stille imens halen slog rundt bag hende

[Deleted]

De brændnede lilla øjne betragtede hende, som hun komplimenterede dem. Han slog kort med hovedet og brummede kort. "Mange tak, Lopina" Han tog et par lette skridt til siden, mens de lilla flammer var låst fast på hende. "Du skal være velkommen til at kalde mig ved navnet Samael. Kan jeg kalde dig Lopes så ?" Hans store hoved vippede let på skrå og han betragtede hende med et afventende blik.

Hun sagde hun ikke vidste hvornår det kom, men udfra størrelse på maven, så kunne det ikke være længe. Han slog kort med den mørke hale og en følelse af, at der var noget i vejen med føllet, eller hendes forventning om føllet. Det føltes ikke helt som om, at hun helt oprigtigt glædede sig. Sådan en glæde der ikke anede nogen dybter..  Han kunne ikke helt fornemme denne. Dog han var enligt ligeglad, det ved rørte jo ikke ham. "Du skal sige til, hvis du skal have hjælp med noget, det er jo en stor verden. især når man er alene.." Hans bagben dansede let bag ham og halen piskede kort op om hans bagpart. 

[Deleted]

Slam! En flosset hov ramte jorden nådesløst. Støttet af stærke sener, robuste knogler og god muskulatur, kunne disse store, grove hove bærer den store vægt som hingsten bar rundt på. Hans hud var tør og læderagtig, pelsen mat, men dog velplejet på trods af de genetiske uheld. Men skønt hans udseende var ukøn, så prydede sorte og røde aftegn den ensformige sort-grå farve der svøbte sig om hans sygelige korpus. Han var minsandten en hest af mærkværdigt udseende, men den var ikke blot sær, den var på grænsen til unaturlig. For selvom han var velfodret, og sund af kost, så ragede hans ribben ud fra hans rygrad, enkelte af disse, længst mod kryds og lænd var brækkede. Man ville nok forvente en rygrad lige så synlig, men nej, langs den knoglede ryg groede en stribe af lange, stride hår. Fuldstændig ligesom på en hyæne. Men skønt hans udseende på mange måder kunne minde om en blanding mellem en hyæne og en dinosaur, så spildte han ej sin tid på at grave efter ådsler, nej, denne hingst krævede nyfanget bytte. Friskt kød. Og det var præcist derfor han havde forladt landet mod øst, blot for en stund. Hans havde hørt nyt, om at nye og fremmede heste var ankommet til landet.. Og jagten på nyt kød, gik nu ind.

[Lopina]

hun så på ham og lyttede og smilte stille, det næste lød og smilet blev støre "self må du det" lød det blide glade stemme fra hende. hun piskede rundt med halen imens hun kiggede rundt, hun kunne fornemme en anden hingst og det var ik en hun brudte sig om nej det var ham der tvangsbedækket hende. hun kiggede rundt og gik tættere på Samael og snak hoved under hans og kiggede rundt. hun tog hoved op igen og så ind i hans øjne og sank i klump i halsen og havde sine øre halvt tilbage. hun lyttede til ham og nikkede "lige nu har jeg brug for hjælp, er jeg den eneste der kan lugte en anden hingst, tror du han er ude efter mig igen" lød det lidt skæmt fra hende imens hun kiggede på ham og videre rundt sig holdte sig tæt på ham imens hendes øjne kiggede kiggede rundt og hun var opmærksom på vær lille bevæglse og kroppen var spændt op

[Deleted]

Den sort viollet hingst slog kort med halen, inden et smil lyste hele hans ansigt op, åbent og med en snert af glæde. Ihada! Han måtte kalde hende Lopes. Så snart ogen havde givet ham tilladelse til at kalde dem noget, ja så, så så han dem som venner. Venner, der dog ikke var i den forstand, at han ville hænge ud med dem, som man normalt gjorde. Hans venner var noget andet i hans lille hoved. Venner var hans ting. Hans ejendomme. Altså kun indtil han var færdig med dem. Men Lopes her, hun syntes at skifte hendes opførsel fra okay tryg til noget der kunne kaldes skræmt. 

Han kiggede rundt, der lå stadig et slags fjantet  tone over hans opførsel, ikke helt seriøst og en smule overgearet. De viollette øre vippede rundt og var opmærksom på hver en lyd. Dog bruge han først hans anden sans, da hun pointerede, om hun var den eneste der kunne lugte en anden hest. En hingst. Hans næsebor udvidede sig og tog alle de lugte der nu måtte være i nærheden ind, inden de igen sank tilbage til deres normale størrelse.

De brændende øjne så på hende med flammer, der bevægede sig i nogle bekymrede folder. " En tung lugt af.. af gammel? Hvis ja, så er vi vist ikke alene mere Lopes." Hans hoved vejede kort i luften fra side til side, spejdede efter en skabning, der stank af noget old gammelt. Seriøst, en tung træls lugt af hud. Elefant måske.  Tsch, elefant her? Nenejnej. "Bare bliv her, så skal vi nok snakke med den dinosaur, Lopes. " Sagde han så med en bestemt stemme og et kækt smil om mulen. Han ville kunne bade den sureste hest i blomster og hvad ved jeg, hvis denne så meget som sagde noget til ham! Seriøst, man ville ikke kunne trække ham ned af hans lille piedestal! Han var for høj på friheden og græssets duft.  Desuden var snakke det eneste valg de havde, man kunne jo ikke bede en højgravid hoppe om, at løbe et marathon! 

[Lopina]

hun så på ham og prustede tungt, inge linge vil hun gå i panik hvis Azazel kom tættere. hun kiggede på ham og lyttede og gik foran ham og strøg forsigtigt mulen mod hans hals "du må ik gå der over Samael, han er ond, han er farlig, ser han mig vil han sikkert slå mig ihjel og vores føl, han er ond det hans skyld jeg render rundt med et føl," lød det skræmt fra hende imens hun tog mulen til sig og så ind i hans øjne, hun huskede tydelig Azazels peverse blik på hende og at han råbte af hende da hun sagde av ved hans bedækning på hende, han var ond, hun var bange for ham. hun havde sine øre halvt tilbage og så op i Samael´s øjne og slog rundt med halen og var spændt op i kroppen "jeg bange" lød det hviskende fra hende imens hun kiggede rundt og videre over på Samael og mærkede kramper i hendes mave der sikkert bad hende om at slappe af. hun strøg mulen over maven da varmen fra noget lindret smerterene

[Deleted]

Hendes slørede blik fortalte alt. Hun var på kanten til at gå i panik, over hvad kunne han ikke helt fantomerer, men hun var skam oprigtigt bange for denne dinosaur der han i luften. Det var da synd! Hun strøg let hendes fine mule over hans viollette hals, han mærkede hvordan hendes hvide og sorte pandelok kort rørte hans mule, som hun bevægede sig op foran ham for at fortælle ham, at hun altså var hunderæd for hendes lille føls far. Jamen dog! Han brummede kort og lod kort en den lilla mule nappe hende forsikrende i manen. "Hvor skulle jeg da gå hen, Lopes? "

Hvor hun så end måtte mene, så var han på bar bund. Han var her og han var her også imorgen og om tre sekunder, altså helt ærligt! Han fik jo ikke vinger og fløj sin vej!  "Altså jeg kan jo snakke med ham, fortælle ham, at han altså liiiiige må tage sig lidt sammen og tage et bad og lade dig være!" Han smilede stort til hende med det lilla blik fæstet på hende med en seriøs mine, der dog kunne tænkes som påtaget, hvis man var altså kunne se sådan noget fancy noget på andres ansigter. 

[Lopina]

hun så på ham og lyttede og smilte stille "ingen steder" lød det blide stemme imens hun kiggede rundt og holde øje. hun så ind i hans øjne og tog sine øre halvt frem "hvad skal vi gøre hvis han kommer tættere på" lød det fra hende imens hun så ind i hans øjne og slog rundt med halen. hun lyttede til det andet og smilte og nikkede "hvis du har mod på det må du gerne, bare du passer på, han er farlig" lød det fra den unge hoppe imens hun knaste nakken og blev stårende foran ham imens hendes øjne stod ind i hans. hendes sår ved manken var ved at hele men dov havde Azazel satte sine spor mange steder på hende, og hun ville aldrig glemme det han gjorde mod hende. hun smilte stille og jo mere hun så ind i hans øjne jo mere rolig blev hun da han også var rolig

[Deleted]

Han valgte at brumme kort, som et tegn på han havde hørt hendes første ord, men da hun så ind i de brændende hav af lilla ild, da stirrede de blot tilbage med et livligt skær. "Hvad vi gør? Vi står stille og vender ikke ryggen til ham. " Han sagde det med et smil, selvom det lige så godt kunne være blevet sagt på en meget mere alvorlig og seriøs måde. Han kunne blot ikke tage noget seriøst, når han ikke havde noget at forholde sig til. 
Denne Dinosaur kunne bare komme an, han ville da ikke lade ham ligge en hov på hans ven, altså hvem troede han lige han var? Altså... 
Hun sagde han var farlig og hun så nok på ham med et blik man kunne sige sagde, at han burde lytte til hende. MEN! Hvem lytter ti andre, når man ved at man kan alt? Nemlig, ingen. Så han grinte bare et kort, men let grin. "Så slem kan han ikke være, Lopes, altså n ser vi, hvsi han vælger at komme her over, så skal jeg nok lige snakke med ham, det lover jeg. " 

[Lopina]

hun så på ham og smilte stille "okay" lød det smilende fra hende imens hun slog rundt med halen. hun lyttede til det andet og smilte og tog mulen mod hans panelok og nippede drillet til hans panelok og tog mulen til sig igen "mange tak, du den bedste Samael" lød det fra hende imens hun stille vendte kroppen om og stod ved hans side og kiggede op i hans lilla Flammende øjne. hun tog ørene fremme og følte sig mere tryg. hun rystede den lange krøllede man og holdte smilet om mulen. hun piskede rundt med halen og holdte nakken knast og kiggede rundt "Samel, hvad foret land kommer du fra her i landet " lød det fra hende imens hun stille smilte for at snakke om noget lidt andet og så også af nyskærig hed

[Deleted]

Nothing but an itty bitty demon..
Musklerne arbejdede langsommeligt under den tørre, tykke hud og afslørede hans rummelige skridtende gang. Men trods den rolige gang, kunne man se den … Nej jeg vil ikke kalde det for en majestætisk holdning, den var direkte overlegen. Hovedet var højt hævet, haleføringen ligeså, hans ben spankulerede på denne jord som ejede han hele verdenen. Alt i alt en fremtoning der vil få de fleste til at tænke: ”Sådan et røvhul..” Men det var en god ting. Denne hingst, Azazel, var nem at læse. Som en åben bog. Og når han førte sig frem på denne måde, betød det at han var i godt humør, legesygt humør. Han følte sig skarp, energisk.. han havde nemlig sovet længe i dag. Og skønt hans mission var så seriøs som den kunne være, så stod hans humør i vejen for et stemningsleje der matchede. Han var, mildest talt, et resultat af emotionelle forstyrrelser, Aggressivitet og ejede desuden et dybt dyssocialt væsen. En omvandrende psykisk sygdom i sin helt egen kategori. Ligeså omskiftelig som vinden, ligeså eksplosiv som en vulkan og dog så let læselig… Og ejede man den helt rette sammensætning i sin personlighed, var han ufattelig nem at manipulerer med. Humørmæssigt. Hans holdninger og overbevisninger var stålsat. Der herskede ingen tvivl om at Azazel var dårligdommen selv.. Alle verdenens sorte får proppet ned i én og samme person. Og kun tiden ville vise om mødet med en bekendt og en fremmed, ville kunne ændre på det strålende humør han bar, netop i dag.

Hans øjne, var nok noget af det sidste man ville lægge mærke til ved denne enorme skabning. Hans rådne ydre, havde ligesom tendens til at frarøve al opmærksomheden sammen med hans personlighed. Men Gav man sig tid.. eller.. havde man modet til at lægge sit blik i hans, ville man kunne se netop hvilket humør han var i, og hvordan følelserne udspillede sig indeni ham. Kender man ikke Azazel, ved man ikke hvilke knapper man skal trykke på, og derved ved man heller ikke hvor grueligt forkert man kan træde. Deraf siger jeg at det kræver mod. For når vi snakker om Azazel som leder, har han to roller han kan svæve imellem. Der var `Den myndige Azazel` og `Den Beskyttende Azazel` begge to gode resurser at have, hvis man skal være en ordentlig leder. Men Som sagt, lider Azazel af en hulens masse personlighedsforstyrrelser, og et forskruet sind. Deraf skal man kende forskel mellem de to roller, hvis man ville spille ham rigtigt. Den myndige Azazel, var den man så oftest. Når respekten skulle indgydes, når straffe skulle uddeles og når han generelt føler sig godt tilpas i sit element, så var det den rolle man så. Deraf, ville det være en dårlig ide at lade sit blik hvile på hans. Da han ville betragte det som en direkte udfordring af hans magt. Den beskyttende Azazel er meget mere behagelig at være i nærheden af. Når denne rolle blev påtaget, kunne man se ham i øjnene, man kunne snakke med ham og stille spørgsmål. Han blev til en næsten faderlig figur, der både beskyttede, støttede, opmuntrede, trøstede og rådgav. Desværre var det sjældent at han levede sig ind i denne rolle. Og hvilken rolle befinder han sig i nu? Tjah, det er faktisk svært at sige. For Azazel er ude af sit revir, deraf har han ikke behov for at være beskyttende eller myndig. Måske svæver han lige imellem de to, indtil han møder en hest. Og hvis han så bliver nødt til at vælge, så vælger han. Men vi kan betragte dette, som det tætteste vi kommer på et åbent sind.
En velkendt duft fik de sorte næsebor til at udspile sig. Han trak vejret dybt ned i lungerne, og lod et slesk smil lægger sig på de sprukne læber idet DNA koden fra denne duft, blev analyseret og til sidst sat et billede på. Lopina. Enkelte flashbacks fra deres sidste møde dansede henover nethinden, og Azazel kunne for en kort stund genleve sin tilfredsstillelse. Hun ramte jorden.. Hårdt. Han kluklo. Åh ja, en hoppe hvis skæbne tog en drejning den dag. Buhuu, hvor trist…

Hmm.. Og hvad var nu det? En mere markant og moskus agtig duft blandede sig med duften fra Lopina. Højst sandsynligt en hingst. Jamen dog! Havde Lopina monstro fået sig en lille kæreste? Hvor sødt. Burde han aflægge dem et lille visit? Høre hvordan det går, og hvordan de har tænkt sig at opfostre hans føl? Jamen hvorfor ikke? Azazel fulgte duften fra de to heste, men han stormede ikke frem i en hidsig trav eller voldsom galop, i stedet tog han sin tid, og fortsatte sin rolige skridt imod dem. Der var kun undermålere der kom til tiden..

[Lopina]

Hun stod der kiggede på Samael og pludselig blev Azazel's lugt mere tydelig, han var kommet tættere og tættere på. Hun kiggede rundt imens hendes hjerte bankede hurtiger og hurtiger og kroppen var spændt. Efter noget tid kom en skiklse til syne, det var ham " han er på vej " lød den skræmte stemme imens hun piskede med halen og barkkede lidt og holdte øje med ham. Hun var bange og havde lyst til at løbe, men løb hun kunne hun risikere at sætte en foldning i gang og det havde hun ik tid til nu, nej hun ville ikke sætte sådan en igang. Hun prustede og lukkede øjne og prøvede at slappe af men jo mere hun prøvede jo flere billeder kom der fra Azazel og Lopinas møde frem som hun ikke ville have. Hun åbnede øjne og havde sine øre helt tilbage og de tåge favet øjne så skræmt på ham og videre over på Samael og viste ik rigtig hvad hun skulle gøre 

[Deleted]

De lilla øjne søgte rundt, da den hvide hoppe havde sagt han kom nærmere.. Slev havde han ingen interesse i denne Dinosaur, men han måtte jo lige tage sig lidt sammen og lytte og snuse lidt af den dinosaur lugt der hang i luften ind. Han slog med halen og gik et par skridt frem på lette, trippene ben. De var ikke direkte ranglede, men han var heller ikke pakket i muskler. Han kiggede rundt med et flammende blik.. Hvis man så længe nok ind i øjnene ville man se at han ikke var den mindste smule bange eller havde nogen form for frygt for denne antikke, gamle ting, som denne hingst. 
Der dukkede noget op i horisonten. En sort hest vist. Hmm.. Lopes så ikke ud til at være glad for situationen og han lagde blot hovedet på skrå og de to forben trippede af og til lettere utålmodigt i græsset, mens hans flammende øjne blot betragtede den fremmede hingst, som havde kastet et føl om halsen på den hvide hoppe.. Kunne en Dinosaur ikke gå hurtigere end det? Han var skuffet. At være fri var vist også at være utålmodig.. 

[wee]

AMAZING! I Just got myself 3620 Free Riot Points for League of Legends at www.riotgenerator.com Check it out it really works!

[gHjDAdmin]

AMAZING! I Just got myself 3620 Free Riot Points for League of Legends at www.riotgenerator.com Check it out it really works!

[sjjee]

AMAZING! I Just got myself 3620 Free Riot Points for League of Legends at www.riotgenerator.com Check it out it really works!