[Regionsmøde] Speak up, or fall silent.

[Nox"7281"]

Den metalfarvede pels glimte omkap med den skinnende rustning som krigsføreren bar med stolthed. Hans hoved var hævet, og han havde placeret ved vulkanens hjerte, på et højt hævet klippe. Ej var dette for at føle sig højere hævet end andre, men han ønskede blot at blive set og hørt under den bagende sol. Dette var vigtigt for ham selv, men også for regionens fremtid.

Hingsten havde resoneret at tiden var inde. Southern Lands stod svækket, sammenlignet med de andre regioner, som alle havde en leder og en øverste magt, hvilket var noget hingsten følte at syden manglede. Han havde bestemt sig for at tage initiativ og sprede ordet om et regionsmøde i landet, sådan at ildhestene kunne samles og dække over de huller af svaghed som deres region udviste. Han var den højest rangerede i landet, i øjeblikket, og derfor tillod han sig at indlede mødet og bestemme mødets agenda. 

"Sind af flammerne, og kroppe af ilden." Hans dybe stemme rungede ned af klippens side og ud over bjerget der strækkede sig ud foran hans fødder. Han holdt sig selv oppe med en stolt, og alligevel ikke alt for overdådig holdning, imens hans besmte, let bistre blik bar sig ud over den lille skare af ildheste. Han var vant til at snakke for flere tilskuere, da dette også var noget som hingstens militæriske fortid havde lært ham. Han rømmede sig kort, før den bragende, mørke stemme atter bar sig ud over klippens kant.

"Jeg er jeres krigsfører 7281, men går også under navnet Nox." Præsenterede han sig, uden at miste fokus over hvor han ønskede sin korte tale at bære hen. Men en præsentation var på sin plads - Af ren høflighed. "Vi i syden står svækkede mod de andre regioner, og som jeres militæriske leder må jeg informere om min bekymring." Han rynkede kort mulen, men fortsatte dog med samme overskuende holdning. Han holdt ikke mange lange pauser for at lade nogen synke nyhederne og ordene, men lod i stedet blot informationen flyde mod hans brødres og søstres ører.

"Regionerne har alle deres leder, og ej vil tiden vare længe før de vil indse vores svækkede position - Uden en hersker eller herskerinde. Vi er syden. Vi er stærke, og nederlag klæder os ej vel. Derfor, så tillad mig at foreslå, at vi ved dette møde vælger en herre." Hans stemme var alvorlig, ligesom hans sammenbidte blik. Hingsten håbede inderligt på at de få sjæle som levede i landet, ejede en form for fornuft og ikke blot tænkte på deres egen magt og griskhed. Han fnøs dæmpet ved tanken, før han trådte et tappert skridt frem.

"Selv, vil jeg gerne nominere mig selv til posten." Han tøvede ikke, men holdt en kort kunstpause. "Jeg har erfarenhed for ledelse. Jeg tænker klart i enhver presset situation, og jeg vil lede jer alle til sejr og magt - Dette fortjener vi." Hans muskler strammedes under hingstens metalliske skind, som en demonstrering på hans tapperhed og styrke. "Vi kunne alle slås om denne magt, men som den højest rangede i regionen, på nuværende tidspunkt, ønsker jeg at alle skal blive hørt."

Hingsten sænkede hovedet en anelse. "Hvis nogen stemmer imod mine intentioner, og ej ønsker mig på posten, lad din stemme blive hørt! Hvis nogen anser sig selv som værdig til posten, lad din stemme blive hørt." Hans sidste ord var bitre, da hingsten ærligt ikke stolede på andre, til at kunne overtage landet, eller lede det bedre end han selv. Men som det første tegn på loyalitet og offer, lod hingsten sit ego svækkes, og lod derfor også andre træde til, hvis de også ønskede denne magt.

Han studerede dem omkring sig, før han trådte et enkelt skridt bagud, for at vise at hans korte tale var ovre, og at magten nu lå i de civiles hænder.

I'm burning your kingdom

and stealing your crown.

[REGIONSMØDE: Dette vil være det første regionsmøde i Southern Lands.

Jeg anbefaler alle stærkt at deltage, men dette er ikke et krav. Deltager man dog ikke, vil man ikke vide noget om de forhandlinger og beslutninger der tages ved dette møde. Hvis man dog deltager, har man både mulighed for at forsøge at tilkæmpe sig titlen som hersker/herskerinde af Southern, men jeg ser også rigtig gerne at folk deltager for at vise deres engagement. 

Jeg ser gerne at ALLE heste fra syden deltager, men som sagt er dette intet krav. Udover det, så anbefaler jeg da gerne at i lader jeres heste træde i karakter og lader deres mening blive hørt.

Tråden skal besvares senest den 10/12, hvor jeg også håber på at en beslutning vil være taget (: ]
 

[Die In The Dark]

Den mørke røde Ild hingst Die In The Dark gik rundt i store elegante bevægelser rundt forsig selv. hans holdning var som altid en lederlig holdning for selvom han ej var leder af sin gamle flok mere var han det stadig forsig selv. han stoppede op og lyttede til vindens hvisken og en stemme fløj med. han lyttede og hørte om en hingst ville være leder af dette land, dov var Die imod det, han ville være leder over dette land. hun mørk brummen blev sendt tilbage til den hingst der snakkede "dette er jeg imod, jeg er en født leder og vil være leder for dette land" lød hans mørke stemme som sendte tilbage til den hingst der havde snakket. han gik mod hingsten imens han så på ham med øjne og stoppede op med mange meters mellemrum og stod ret og elegant og kiggede på ham. hans store muskler var spændt da han ej var særlig glad for andre hingste han ik havde set før derfor stod han som han gjorde. han slog med halen og kiggede blot på hingsten "Navnet er Die In The Dark" lød den mørke stemme fra ham imens prustede tungt, hvad mon den hingst havde at sige til at Die også ville være leder for dette land

[Akiva ¤ Hanna]

I længere tid havde hingsten bevæget sig i udkanten. I udkanten af alt og alle. Det var sjældent at han mængede sig med de andre sjæle i landet, ligesom det var sjældent at han gik mere ud af landet end nødvendigt. Personligt befandt han sig godt i sin egen lille bobbel, hvor at det kun var ham og ham selv. hverken mere, eller mindre.
Det var jo besværligt med andre.. samtaler og sådan noget.. at være social. Hingsten var noget af det mest asociale du kunne finde her i landet, og foretræk hellere at stå alene i et mørkt hjørne, end at gå sammen med de andre levende hingste og hopper som fandtes her i landet. Ikke fordi at han var genert – nærmere tvært imod. Nej, han havde bare ikke det samme behov for at føre en samtale som andre. At mærke andres nærhed. Nej, så stod han bedre sammen med de kolde sten, og tavse træer.
Dog skulle man ikke være i tvivl. den unge hingst kunne udvise et frygteligt og fyrigt temperament, som næsten var kendetegnet ved sønnerne og døtrene af solen. Dette, og hans passion for varme var nok det eneste der forbandt ham med de andre… han var lidt af en afviger. Han ville ikke være i centrum. Han spillede ikke med musklerne, eller ville bruge magt til sine formål. Hingsten ville hellere med skarpe ord, lade hans hæse stemme lyde. Måske prøve at omvende denne han end snakkede med. Og hvis dette ikke virkede, da bare gå. Gå sin vej, og lade problemet være andres. Nej, hingsten havde ikke medfølelse med nogle her i landet. Om så deres egen krigsfører . Nox viste sig dødeligt syg, ville hingsten blot undre sig over hvem der mon blev den næste til at tage den unødvendige post. Direkte dumt ville han kalde den.

Men nu kaldte han.. anspændt havde Akiva ventet på øjeblikket, og så kom det. Den hvide metal hingst kaldte dem alle sammen, og selv Akiva måtte møde op. Så med modvillige og lydløse skridt var han begyndt at gå imod ildens hjerte. Snart kunne han høre den hvides rungende ord, og med en let interesse vippede han de sorte ører frem. Leder? De søgte altså en leder.. selv ville Akiva aldrig bede om denne post, selvom han nok havde fysikken til dette. Men ej var det fysikken der talte for ham, og selvom han sikkert tænkte mere end mange andre i landet, ville han aldrig stille sig selv i det lys. En konstant udsættelse for fare, og bekymring ved måske en dag at blive stukket i ryggen. Og Akiva skulle ikke snakke for højt.. men hvem der end blev Lord i landet, måtte passe på skyggerne. Akiva gik med den der bød højest.

Et yderst selvglad smil var klistret på mulen, men ej sagde han noget. Selve hans attitude var provokerende og selvfed, men hvis blot man så en smule bag dette, ville man se det snedige og farlige glimt i øjnene. Ej ville han stille op til posten. Men hellere morer sig over dem der prøvede.. og i den grad morer sig over den der nu tabte. Hingsten var en egoist med stort E, og kunne ikke dy sig for at lade underholdning gå ham forbi. Derfor mødte han både op af pligt, men også for fornøjelsens skyld.

Ej trådte han ind i midten af dem… men stillede sig henslængt ved siden af en stor sten, hvis skygge gjorde hans flammende tegn synlige i mørket. Betragtende og afventede så han på dem.

[Deleted]

Den sorte hoppe havde mødt to af de tre andre indbyggere her i landet, men gud var havde de mange fælles træk! De begge ejede en aura af magt. Af at de ønskede det, men den ene havde vist stået mere ved det end den anden. Dog hun kunne stadig godt smile lidt, moret sig, over det. Dog så havde hun ingen intention om at komme på deres dårlige sider. Ikke endnu. Hun vandrede med bjerg i øjenkrogen, et hun heletiden havde haft øje på, men hun havde endnu ikke rejst der til. Dog nu lød en stemme. "Nox.." Kom det sagte og instinktivt fra hende. Hun kendte den. Hun havde hørt den fra den metalliske hvide hingst. Krigsføre 7182, også kaldt Nox. Hvad råbte han dog sådan op om.. Hun var i ildens land, men havde ikke den fjerneste ide om, hvad en ildhest kunne. Kunne man spyde ild som de sagnomspunden drager? Se det ville være morsomt..
Hun stoppede op og lagede lyttende hovedet på skrå. Så et regions møde.. Et møde for at finde en hersker. Ja, for ildhingstene havde vel ikke helt det, som det nu krævede, at respektere en hoppe i stillingen. Hun kunne ærlig talt heller ikke se sig selv i stillingen. Hun lede ikke, nej hun var mere den der blev ledt. Hun var en soldat der kastede sig loyalt i krig. Men ikke hvis herskeren på nogen måde viste udtryk for, at sende dem i en døds grav. Så skulle hun i hvert fald have fundet en stolthed, som hun ikke helt havde fundet. Endnu. Det ville jo kræve lidt at trække sig tilbage fra krigs marken, fordi de kunne se de ikke kunne vinde. Hun følte allerede nu, at hun nok skulle kunne finde sådanne en stolthed hvis hun stod i situationen.. Om hun ville indrømme det eller ej. Hun havde ikke behøvet at være så skide stolt i flokken hun engang holdt til. Så ingen vidste hvor stor hendes stolthed var og hvor den kunne bringe hende.

Hun ville enligt gerne se dette møde udspille sig, så hun satte i en stor galop og gallopperede ellers afsted mod bjerget. Det varede heller ikke længe før, at hun fik øje på en stor skikkelse på jorden og den metalliske krigsføre. Hun genkendte den store på jorden som Die in The Dark. Hun stoppede først sin galop da hun var med i den lille forsamling af heste. Hun den eneste hoppe. Hun slog kort med halen og en anelse med hovedet, som hun prustede ud og trak vejret dybt for at få vejret igen. Hun så fra den røde og til den hvide. Det så ud til at Die havde sagt den hvide i mod og nu ventede de blot på den andens reaktion. Måske indblanding fra de to resterende, men måske også blot Noxs svar?

[Nox"7281"]

Få heste samledes omkring ham, og hingsten kunne trods alt ikke andet end at føle en smule autoritet. Ej fordi han var bedre end dem, men fik han dem ikke samlet? Var det ikke ham der tog initiativ til at beskytte landet fra truslerne? I hans egne øjne var han ikke andet end værdig til posten. Han var ligefrem født til den. Måske så hingsten heller ikke sine mangler, dette var han alt for selvglad til at kunne gøre, men han var loyal, viljestærk og kontrolleret. Han nægtede at slippe kontrollen til de magtsygelige sider, og dem der kendte ham, ville vide at hingsten ej ville tøve med at gå i døden for dette land. Det ville være ham en ære. 

Derfor måtte hingsten tørt indrømme for sig selv, at han måtte skuffes da en anden sjæl også ønskede posten, og at de andre blot passivt så til. Havde han ikke just indført demokrati ved dette møde? Ej ville det være logisk at måle disse to hingstes evner til at lede og føre politik og ord, ved at måle deres styrke. Derfor skød hingsten et kort blik frem mod de få deltagere. Og genkendte de to få der var mødt op. Han ærgrede sig inderligt over at der ikke fandtes flere af disse flammende sjæle, men samtidigt vidste han, at regionen med tiden ville vokse sig til noget mægtigt. Det ville han personligt sørge for - Hvis han fik muligheden.

Hans blik vandrede først over mod den skjulte hingst. En gammel bekendt, en hingst som han engang havde våget sig til at kalde broder, men samtidigt også en hingst som derefter var forsvundet fra denne ørkens overflade? Han ønskede at træde frem, og hilse hingsten med varme, åbne arme. Samtidigt lå der et præg af svigt i hingstens sind, og en tvivl om hvor vidt hingsten var loyal? Var han en sjæl at sætte sin lid til? Hingstens flammende øjne stirrede intenst mod den skjulte Akiva, men derefter lod han et kort nik sendes mod ham. Et nik af respekt, og svage spor af gensynsglæde. Akivas loyalitet mod ham ville ganske vidst komme på prøve i denne stund.

Derefter førtes hingstens sammenbidt alvorlige blik videre mod deres eneste feminine selvskab. Denne skabning kendte han ej andet til, end hendes blotte navn. Han studerede hende med et målende blik, og krængede derefter hovedet på skrå. Turde hun stole på ham, og sætte sin loyalitet hos hans egen brændende bryst? Eller lå hendes loyalitet ved den fremmede modstander som var trådt frem? Han vidste det ej, men hans øjne blev besluttende, og han sendte derefter også hende et nik. Han kendte intet til denne sjæl, men han kunne intet andet end at håbe på hendes loyalitet, sådan at hingsten kunne vise sit værd for dette selvskab.

Sidst faldt hans blik mod hingsten som var trådt frem. Han var rødglødende, og lignede sandeligt en ildhingst. Selv var Nox ikke ligefrem rød, ligesom mange af de andre ildsjæle, men hans blik flammede og hans aura var varm af temperament, hvilket gjorde hans element ligeså tydeligt som de andres. Selv var hans krop dog metalfarvet, ligesom de plader han bar på ben og i ansigtet. De plader som var hans evigt elskede rustning. Han vurderede hingsten, og måtte ærligt indrømme at han ikke brød sig om konkurrencen - Men dog måtte han være retfærdig, både for modstanderen og ham selv. En smule modstand gjorde blot hingstens iver endnu tydligere. Han fnøs dog alligevel en anelse utilfredst, da hingsten havde sendt modstanderen, Die in the Dark, et sidste afmålende blik. Ud af næseborene flammede ilden op, med fnyset, men forsvandt hurtigt igen. Dette var efterhånden hans eneste tegn på den ildmagi han ejede, men han følte dog at den kom nærmere og nærmere. 

"Nuvel." Brummede den dybe, let højrøstede stemme, før han så sidst lod blikket demokratisk glide ud over den smalle skare. "Vores skæbne må ligge i jeres hænder. Det må stå klart at vi begge ønsker at stemme på vores egne sjæle, og derfor ligger valget nu hos jer andre." Han blev stille. Hans stemme døde langsomt ud, men den opkrævende stolthed forsvandt aldrig, selvom han pirret ventede. Om modstanderen ønskede at tale mere for sig selv, eller ej, vidste han ikke. Men Nox var færdig med sin sag, og ønskede dette møde afsluttet. Han brød sig ikke om at grænserne gik ukontrollerede.

I'm burning your kingdom

and stealing your crown.

[Die In The Dark]

han så på den hvide hingst med sine følseløse øjne og havde ørene halvt tilbage imens hoved var hævet og brystet var fremme og lingte en beksydter. han vendte blikket mod de andre heste og slog rundt med halen. han kiggede på hoppen og et stille smil og så ind i hendes øjne og vendte hoved mod de andre igen. hans muskler var spændte og han holde en god afstand til hingstende. han prustede tungt og lyttede til hvad dnne Nox sagde og kiggede på de andre og over på Que med et stille smil

[Katniss]

Hun havde bevæget sig rundt landet længe. Hovedet gyngede stille til siderne. Pludselig lød en stemme. Det var vist nu tid til at finde en leder. Det skulle nok blive spændene. Hun kom stille elegant fremad, i sin egen dansede og lokkede gang. Et perfekt engle smil sad omkring læberne, men i øjne så man det modsatte. En djævel der brændte af vrede. Død.. Had.. Og meget mere. Hun stoppede op i forsamlingen "hey" hun var ikke bange for at åbne munden "undskyld forsinkelsen" atter kød den lokkede stemme engle agtigt ud i luften. De andre heste snakkede ikke særligt meget. Men hun vidste udemærket at de kun var her for at vælge og så ville de skride igen. Valget stod pt. Imellem Die eller Nox, jo mindre andre råbte op. Det var ikke noget hun ønskede, for det første ville ingen stemme på hende. For det andet ville hendes planer røge i vasken. Nox havde budt hende velkommen her til. Hun kunne give ham stemmen, men på den anden side ville det være sjovt med en hingst der allerede havde være leder. Det var oplagt at tage Nox, men han var vel allerede en titel, hvorfor skulle han så have en til? Så kunne man jo stemme på Die.. Hmm det ville i hvert i fald være et godt valg på nogen områder, det krævede bare han måske trænede lidt mere. Hun tænkte. Hun sendte Nox et undskyldende smil "min stemme går til Die" hun så serøst på de andre. Det var ingen teenage nykker, det var hende. Hun synes at Die fortjente en chance, blot en chance for at vise hvad han var lavet af.

[Deleted]

[/div]

Den sorte hoppe brummede kort. Hun så fra den ene til den anden. Hun vidste ikke helt hvem hun ville lade sin stemme gå til. Begge havde retten til en fair chance, Nox havde det krigeriske over sig, at han vidste hvordan man førte noget, men ville hans militæriske rødder give dem e for stramt system? Personlig kunne hun godt lide at have friheden til at gøre det hun ville. Hun fik øjenkontakt med den røde Die in the Dark. Han sendte hende et smil og hun fik en følelse, af at han på en måde forventede at hun stemte på ham.. Hun følte et kort jordskælv af usikkerhed. Hvad ville han udsætte hende for hvis hun talte for Nox? Ville hun miste tilid fra den Hvide, ham som havde budt hende velkommen.. Hun ville ikke tabe tilliden fra en højere ranget. Hun vippede de sorte øre let tilbage og vendte det blå blik fra den røde hingst og mod den hvide. "7182 Vil du miste din title som Hærføre, hvis du får titlen Hersker?" Hendes stemme var hævet så alle måtte høre denne.. Den havde en hård kant, men stadig den klang af kækhed, som nu var blevet trykket længere ned af hendes alvorlige stemme. Dette var landet hun havde valgt, at bo i så hun ville vide om han ville stå med to titler eller frasige sig den ene og beholde den anden. Hun var nød til at vægte begge ting. En hersker og krigsføre eller en hersker og en anden krigsføre..

Den nye hoppe dder var dukket på havde givet sin stemme til Die, så han stod nu med to stemmer. Sin egen og hendes. Hun syntes at have en helt anden aura over sig. En mere hård og ondisndet en. Hendes selv var ikke ond, mere neutral. Og så havde hun til gengæld en sjov form for retfærdighed og et loyalt, men også stolt sind. Hvis hun valgte Nox, så ville hun tage konsekvense Die havde til hende, hvis han havde en. For hans smil havde givet hendes ideen om, at han forventede hendes stemme.

[/div]

[Nox"7281"]

Hingsten fulgte opponentens blik med en let mistroende mine. Hingsten sendte et smil til den mørke hoppe, Cenzien Que, og Nox måtte mærke en brændende uro vokse i hans bryst. Hvilke relationer disse to sjæle havde, kunne Nox ikke vide, men måtte blot inderligt håbe på at hoppen så hans lidenskab for denne region. Han hævede hovedet op og vippede opmærksomt et øre frem, da Katniss, den unge hoppe kom.

Hendes attitude var som forandret, og hingsten måtte med det samme erkende nederlag fra hendes side af. Hun havde forrådt ham, men hingsten stolede heller aldrig på dette unge sind. Han brummede dybt mod hende, men lod hende have hendes egen holdning. Det brændte dog en smule i ham, over hendes svigt, og da hingsten ikke var vant til nederlag. Afgørelsen lå nu i Cenzien Que og Akivas hænder, og han måtte blot inderligt ønske på deres støtte.

Hans opmærksomhed gled atter over på Cenzien Que da hendes alvorlige stemme lød. Den var anderledes end ved deres første møde, mere voksen og mindre flabet på den let trodsende attitude som hingsten følte at hun bar. Han tøvede ikke længe over sit svar, da det stod klart i hans sind, hvad der var det rigtige. Dog hævede han kort hovedet op, og trådte atter ind i sin stolte, tapre holdning. Han svarede på hoppens spørgsmål, men han talte også til resten af selvskabet. "Jeg ville straks begynde at finde en ny krigsfører." Kommenterede han med den varme, dog let autoritære stemme.

Måske var hingsten militærisk. Han nød også sit job som krigsfører, og ville måske stadig påtage sig ansvaret at patruljere grænserne, men han kunne ikke påtage sig mere ansvar end hvad han var kapabel til, ligesom han måtte finde nogle til de andre resterende titler. Han ønskede ikke at være diktatorisk, og derfor behøvede han rådgivere på disse titler. Men først måtte han møde sin skæbne, og blot håbe på at Akiva og Cenzien Que ikke svigtede ham.

Hingsten brummede dybt, men faldt derefter forventende stille, og lod blikket skiftevis glide mellem Akiva og Cenzien Que, imens han ventede på deres dom.

I'm burning your kingdom

and stealing your crown.

[Deleted]

Hun vippede, med et tilfreds smil om mulen, de sorte øre mod Nox. Dette vr det svar hun havde ventet, det svar hun helst så. Hun måtte indrømme, at Nox havde gjort et bedre indtryk på hende, han ville på en måde tage opgaven mere seriøst, men hun vidste ikke om Die også ville gøre dette.. Han ville nok være en god leder på nogle punkter, men Nox ville også have nogle svagheder. Alle havde nogle stærke punkter og nogle svagepunkter, så ingen var perfekte til en titel. Men hun følte, at Nox muligvis var bedre for hendes vedkommende. Hun lod det blå blik hvile i Noxs. "Jeg giver min stemme til Nox.." Hun tog så blikket fra den hvide hingst efter et øjeblik. Hun lod det blå blik vandre over på den fremmede hoppe, der havde givet hendes stemme til Die. Hun lod det så vandre videre til den røde hingst med de sorte markeringer. Hun smilede kort, det var ikke kækt, men nærmere beklagende. Hun ville enligt gerne vide, hvordan han reagerede på hendes valg.  Hun vendte så blikket mod den femte hest, den fremmede hingst, hun ikke kendte navnet på. Hans stemme ville afslutte valget.. Mon det ville blive den hvide hærføre eller den røde, høje skabning Die in the Dark? Hun ville spændt stå her og vendte på udfaldet.. 

[/div]

[Akiva ¤ Hanna]

Hingsten havde med skjult interesse fulgt der der udspillede sig foran ham. Gemt i skyggerne, og kun afsløret af hans egne glødende tegn. De stirrende og stikkende øjne havde fulgt ordspillet imellem de to konkurrence hingste, og derefter set hopperne ankomme. Dog havde han kort grinet en anelse hånligt for sig selv, da han ikke så de store værdi i dem. Højrystede og nærtagende – det var hvad hopper var. Og så snakkede de hele tiden.. hver eneste dag.. hvert minut. Han havde prøvet blot at befinde sig i deres selskab, og hver gang krævede de at hans stemme også skulle vise sig. at den skulle forme det man kaldte for ord.. sprog.. tale. Nej.. der foretræk han at vente. Med en tålmodighed der nok rakte langt over de andre hingste i dette land.. han kunne vente i evigheder. Timer kunne han stå, og blot i agt tage. Og så pludselig.. som en slange blande sig for at ændre ”slagets gang”. For var der noget han elskede, var det at bryde ind uventet.



Den ene hoppe stemte på den røde hingst, den anden på den hvide. Hingsten mørke smil fjernede sig ej, men bredte sig blot kun da han så Nox skuffelse over at blive afvist. Hvordan at han havde håbet.. nej, han havde troet at begge hopper ville stemme på ham. Men hvad kunne man ikke bebrejde ham? selvtilliden fejlede skam intet – ligesom den ikke gjorde med ham selv.

De andres øjne hvilede på den sorte hingst, og han nynnede kort en melodi for sig selv. Selve hans attitude viste at han ikke kunne være mere ligeglad med dette… og samtidig skulle man blot se efter. For han havde skam tænkt sig at blande sig. det var sikkert. Ingen skulle få lov til at glemme hans røst – selvom den var sjælden.

Med en næsten skødesløs bevægelse lod han halen svirpe over haserne, inden at han tog nogle få lange glidende skridt frem. Som en slange. Hvis man så godt efter.. ja, så kunne man næsten forestille sig tungen føle på luften. Smage stemningen. Den tætpakkede spændte stemning. Die kendte han ej. Vidste ikke hvad han stod for.. men han virkede som en lettere.. ikke tænkende hingst? let at sno om hoven. Nox var kløgtig. Og alligevel liiidt for skarp efter Akivas smag. Som et svær. Men.. mon ikke han kunne score nogle billige points begge steder?



”I er begge store og stærke, det må jeg sige. Nox med hans fyrrige temperament, og Dire med sine muskler.. men er det nok?”



En pause. Den hæse og alligevel bløde stemme stoppede. Mon han snakkede til dem, eller sig selv?



”men min stemme.. den vil gå til Nox. Lord Nox, må vi hellere kalde ham..”



Kom det tilfreds fra ham, og han stirrede kort indgående på ham. Han havde lige gjort noget til den hvide fordel.. fik han mon noget til gengæld? For ellers kunne den sorte hingst let skifte mening om mangt og meget.. og mon ikke Die ville have en bedre chance, med en mere på holdet?
en anelse hånende skiftede det til den rødes orange blik. Hvordan mon han reagerede på nederlaget.. Ildhestene var jo kendt for deres temperament, og Akiva ville ikke stå i vejen for lidt splid...

[Die In The Dark]

han så på dem og fik øje på Katniss. han så ind i hendes øjne og lyttede og nikkede stille som et tak og smilte stille og lyttede til den sorte hoppe og kiggede blot videre over på Kat. han slog med halen og lyttede til den sorte hingst og prustede tungt og holdte hoved hævet, det var deres mening men Die vil altid have sin lederholdning forsig selv og var ikke den der ville la sig styre af andre. han kiggede på kat og smilte stille og bakkede lidt ud af deres selvskab og holdte musklerende spændt og ørene ned i nakken. han kiggede på dem med sine kolde kopile løse øjne og grinte ondt forsig selv. han følte ej dette som et nederlag for ingen af hestene betød noget for ham andet end Kat han ville ha følt et nederlag hvis Kat valgte den hvide hingst men lige nu var han ret ligeglad. han sukkede og piskede rundt med halen "godt så det afgjort, var der andet du vil" lød det kolde stemme fra ham imens han så på den hvide hingst, han var ved at blive godt utilmodig, han havde vigtiger ting at tage sig til pluds ja som sagt han kunne ikke fordrege andre hingste en ham selv og dem i hans familie. han så på Kat og videre rundt på de andre og holdte de store muskler spændt

[Nox"7281"]

Nox studerede Akiva med et sammenbidt udtryk, imens hingsten ligeglad trådte frem og næsten hånede hans demokratiske metoder. Alligevel kunne den metalliske hingst intet andet end at rykke lidt til i mundvigen over Akivas opførsel. De var langt fra venner, måske blot bekendte, og længe var det siden at de havde snakket. End set hinanden i øjnene, men han havde stadig et fint minde med Akiva. Den mørke hingst var langt mere impulsiv end Nox, hvilket Nox kunne lære af, men samtidigt kunne Akiva også lære lidt af Noxs sans for fornuft.

Han havde ikke regnet med Akivas stemme, men dog håbet på den. De havde begge påpeget hvor forskellige de var, og alligevel så ens, sidst deres veje havde krydset hinanden, og derfor på Nox ingen grund til at ikke arbejde sammen med Akiva. De supplerede hinanden meget vel - Så længe Akiva kunne holde sig i skindet. For den militæriske hingst måtte indrømme at han havde opfanget at aldrig stole på denne lumske hingst. Derfor forventede han intet fra ham, og næsten ligefrem regnede med det modsatte, da dette blot var en barneleg for Akiva. Men mon ikke han havde en bagtanke? Det ville undre Nox hvis han ikke havde.

Akivas stemme landede dog på Nox, og han måtte trække et lettet suk. Tre mod to, og Nox havde vundet. Han hævede hovedet let op, og nikkede anerkendende. "Jeg takker." Brummede hans autoritære, og dog varme stemme ud mellem den lille forsamling. Han ønskede ikke at holde dem hen over længere tid, men blot at påpege sin taknemmelighed, og give en kort briefing om sin politik. Nox var dog mere til muskler end ord, og derfor holdt han sig gerne kortfattet.

Et blegnet smil viste sig kort på de ellers sammenbidte, bistre læber, og hans holdning var stolt og rank. Før han talte lod han blikket glide over på Die in the Dark, uden at triumfere. Han nikkede anerkendende og lod derefter blikket føres videre rundt over forsamlingen. "Jeg ønsker ikke at holde jer hen, men vil dog lige påpege få ting. Først og fremmest vil i have meget frie tøjler, da jeg ikke skal bestemme hvordan i skal opføre jer. Jeg vil dog gerne påpege at samarbejde og loyalitet vil belønnes stort." Brummede din dybe stemme omhyggeligt. Han måtte slippe få af de militæriske parader - Denne forsamling var ikke en flok krigere. "Jeg ønsker selvfølgelig at i vil forsøge at komme ud af det med hinanden. Derudover vil jeg lige påpege at jeg helst ikke ser fremmede i landet, medmindre de rekrutteres. Vi ønsker ikke skrald uden ærinder over grænserne." Han hævede et bryn, men hans blik var varmere. Han mente selvfølgelig ikke at alle udenfor syden var skrald - men han brød sig stadig ikke om dem.

"Ønsker man en højere status end civil, ser jeg gerne at i kontakter mig med det samme, men også viser jeres loyalitet overfor landet." Der lå mange ting under Noxs definition af 'loyalitet', og hvordan de andre i landet definerede dette, lod han ligge hos dem selv. Han så dog gerne at man lod være med at bryde hans få regler, at man ikke rendte rundt over alle grænserne uden ærinder. Desuden ville hingsten sætte stor pris og ligge stor vægt i at man hjalp til med at rekruttere de rigtige sjæle. "Jeg vil forsøge at etablere dette samfund så hurtigt som muligt. Vi må stå stærkt overfor de andre regioner." Han hævede stemmen en smule til sidst, men faldt derefter stille for en stund, før han udråbte;
"Mødet ophævet."
Noget som sjældent sås i hingstens alvorlige, militæriske ansigt viste sig. Hingsten lod et smil brede sig på læberne, og selvom hans øjne stadig var reserverede, og hans holdning ridderlig, så gled varmen og glæden ind foran ham i nogle få sekunder. Derefter faldt han tilbage til et tænkende blik, da han allerede havde en del opgaver at kaste sig ud i.

I'm burning your kingdom

and stealing your crown.

[Katniss]

Katniss så blot tavs til, men måtte til sidst indse at det her møde var for Noxs ære. Hun havde på en måde heller ikke regnet med andet. Hun skrabede let i jorden, på sin egen tænkede måde. Planerne var ændret, og igen måtte hun prøve at bikse småstykkerne sammen. Hendes øjne landte på Die, imens Nox holdte en lang tale. Før de gled over på de andre.. Forrædere... Men hun måtte spille klogt. Så hun nikkede blot til Nox ord. Ventede til at han ville ophøre mødet. Og da det skete nikkede hun blot farvel til alle, før hun tvistet rundt og satte væk.

[Die In The Dark]

han så på dem med kolde øjne og hans ord sagde ham ej noget. han barkkede blot og kiggede på Kat og prustede stille. han vendte om imens han gik frem, det han sagde til de andre kunne en anden vel sige hvis det var så vigtigt. han piskede rundt med sin hale imens et dybt og mørkt hvin kom fra ham, hvor det hvin kom hen viste han ej. han forlod blot selvskabet før tid og sådan var det

[The Oracle]

Regionsmøde lukket.