hvem er du : tagget Hanna:

[Lopina]

Den finde spinkle hoppe Lopia kom i store fine elegante bevæglser gårende forsig selv. hun smilte forsig selv og slog rundt med den lange bøljede hale og havde sine øre helt fremme. hun prustede fint og en fin røg sky fløj ud i luften og et blidt og højt vrinsk kom fra hende imens hun smilte og satte frem i smuk dressur trav og travede fint afsted forsig selv. kroppen var smukt spændt op og halen var højt hævet som en araber og hoved var hævet og nakken var smukt knast, hun nød sit nye liv og hun håbede at hun på et tidspunkt hun kunne danne en familie og havde et dejligt liv uden tanker om sit gamle liv

// haha hun ender med at bortfør ham når hun ser ham xD

[Ramiel ¤ Hanna]

All of these lines across my face
Tell you the story of who I am
So many stories of where I've been
And how I got to where I am
But these stories don't mean anything
When you've got no one to tell them to
It's true, I was made for you

Den hvide hingst hævede let det mørkere hoved, og lod de blide blå øjne følge de mange bakker, bjerge og dale. Takkerne og selve landet i sig selv var næsten magisk, og han kunne stå i flere timer og blot se skyerne glide forbi. Se hvordan græsset svagede under vindes kræft. Det var smukt. Tankerne myldrede rundt i hovedet på ham, og det var i den grad svært for ham at holde fokus på noget bestemt. Hovene trippede næsten under ham af spændingen ved at kunne se mere af landet. Opleve mere, og opleve de heste der havde valgt at bosætte sig her. Fordi han havde skam lagt mærke til hvordan at de mange heste var begyndt at søge imod dette land. Og hvem… ville ærlig talt ikke også det?
Med et tilfreds prust begyndte den hvide hingst at gå fremad, imens at de dunede ører bevægede sig lyttende frem og tilbage. Mon her var nogle? Det var ikke ligefrem de smukke bevægelser hingsten førte sig med.. mere afslappet… for det var det han var lige nu. Og lige her.

[Lopina]

hun prustede stille og svingede rundt med halen og rystede elegant hoved og havde sine øe helt fremme og hendes trav var smukt. hun kiggede rundt med de tåget favet øjne og vrinskede fint op. hun kiggede rundt og en hest kom tilsyne. hun smilte stille og brummede fin til hingsten og travede elegant over mod ham imens hun smilte og havde et venligt smil over mulen og satte elegant ned i smukt skridt og havede hoved hævet og stoppede op nogle meter fra ham for hun ville ikke havde problemmer. hun prustede fint og holdte sit smil "Godaften" lød det fra hende med den blide stemme og kiggede på ham, mon han blev sur på hende eller var venlig mod hende viste hun ej

[Ramiel ¤ Hanna]

En hoppe begyndte at komme imod ham, og før hingsten vidste af det var hun foran ham. Overrasket stoppede han let op, og lod hende komme de sidste meter imod sig. Hvem var nu dette? Hingsten samlede da kroppen under sig, for at give hoppen en anelse om at hingsten ej var helt normal i dette land. Han havde det mange ville kalde en leders holdning. Men om han var leder eller ej, var op til den enkelte at bedømme.

”godaften unge hoppe.. hvad bringer dem til Northern lands?”

Kom det galant fra hingste, og han bøjede let hovedet for hende i respekt. Hingsten vidste skam godt, at denne hoppe var en af de få der hørte til i dette land. Men vidste hun dette selv? en venlig udstråling kom fra ham, og hans blå øjne hvilede let på hende. ventede på hendes præsentation, selvom at han anede hvem hun var.

[Lopina]

hun så på ham og smilte stille og lyttede "goddag, mit navn er Lopina og jeg kommer her fra" lød det fra hende med den blide stemme imens hun så ind i hans øjne og nikkede elegant som et at vise respekt da han gjorde. hun smilte og holdte sine øre helt fremme "hvem er du om jeg må spørger, er du her fra" lød det nyskærigt fra hende imens hun smilte og slog stille rundt med sine lange bøljede hale 

[Ramiel ¤ Hanna]

Lopina... et navn der var hver at huske. Hingsten samlede benene under sig, og stillede sig rankt foran hende. Lopina. kort lukkede han de funklende blå øjne, og lyttede efter. Lopina var her fra.. det vidste han allerede. Forholdsvis ny, og uerfaren. havde været oppe og diskutere med en af ild hestene. KOrt virrede han med hovedet, og smilede da til hende.

"lopina.. jeg ved godt de hører til her. Men finder de dem til rette?"

kom det fra ham, og han sænkede hovedet en anelse imod hende. ved hendes næste ord, kom der en varm rumlende latter fra ham. Venlig, og ej hånende. Hvem han var?

"Mit navn er Ramiel. jeg er Sire over The Northern lands."

kom det varmt fra ham, og han smilede venskabeligt. Han regnede med hun vidste hvad en Sire var.,.

[Lopina]

hun så på ham og lyttede og nikkede "jeg syntes det et dejlig sted" lød det blidt fra hende imens hun smilte. hun kiggede på ham med de tågende øjne og så videre rundt. hun lyttede og smilte "vil det sige at du er leder over det her land" lød det blidt fra hende imens hun havde et smil om mulen og den spinkle krop stod ret og elegant og hoved var smukt hævet og så ind i hans øjne med et blidt venligt blik i dem

[Ramiel ¤ Hanna]

Ved hendes ord klukkede han let, og nikkede så for sig selv. Det var et dejligt sted – ingen tvivl. landet var frugtbart og åbent, og i den grad noget der passede ham. måske var det derfor at han havde valgt at slå sig ned her? Det passede nok meget godt…



”leder kan du sagtesn kalde det, men Sire er det officielle ord for det. ”



Kom det fra ham, og han vendte sig kort om imod de mange bakker.
Havde hun mon været deroppe endnu? 

[Lopina]

Hun så på ham og lyttede og nikkede " nåårh " lød det fra hende imens hun grinte lidt og slog stille med halen. Hun havde sine øre helt fremme mod ham og havde sine øjne ind i hans " hvordan blev du sire " lød det fra hende og smilte til ham og havde et sødt blik i sine øjne og halen slog stille bag hende

[Ramiel ¤ Hanna]

hvordan han blev sire... jo, det var jo et glimrende spørgsmål. og det krævede vel et ligeså godt svar. Hingsten lod det dybe blå blik hvile på den stribede smukke hoppe, inden at han let nikkede. Hvordan skulle han begynde på det svar?

"ser du.. Lopina, at spørge hvordan er ikke helt op til mig af fortælle. Jeg er vel just blevet valgt til denne forgrening, ligesom de sikkert her deres egen vej af denne"

kom det galant fra hingste, og han brummede venligt imod hende. ville hun mon blive her i Northernlands? hingste håbede det virkelig. 

[Lopina]

hun så på ham og lyttede og smilte. hun så lidt ned og op igen og smilte mere stille, hun kunne stadig ik komme over Azazel Tvangsbedækked hende. hun prustede stille og smilte stille sødt "hvad laver sådan en som dig i ens dage, er man lige som andre eller hvad er man" lød det fra hende for at komme på andre tanker. hun trak vejert fint og slog stille rundt med halen og prøvede at slappe af i den spinkle krop med en lille bule. ørende var fremme og øjne stod glad ind i hans

[Ramiel ¤ Hanna]

Hoppen virkede tynget ned af noget, men hvad det var kunne hingsten ej gætte sig til. hendes tåge hvide øjne, sagde næsten intet for den snehvide, og kunne dermed ikke afsløre den hemmelighed eller byrde hun bar. hingsten kunne blot gisne. Og ville han stille sig tilfreds med det? ja.. for indtil videre, ville han ej tvinge en viden eller hemmelighed ud af denne hoppe uden hun var indforstået med denne.
Hendes næste ord fik ham kort til at smile blidt, inden at han drejede hovedet imod de stejle bjerge. havde hun mon været deroppe?

"jeg prøver at holde sammen på landet indtil videre. At samle jer luft heste vil være mit næste mål. et mål der vil lykkes, medmindre i ej vil komme. sig mig Lopina.. hvor meget af landet har de set?"

kom det venligt og blidt fra ham. den natsorte hale svirpede kort over haserne, inden at han vendte op og stildte sig med siden til hoppen så de begge kunne se mere af landet. 

[Lopina]

hun så på ham og smilte stille og lyttede og prustede stille "af det her land næsten det hele, af de andre lande en sur og dum hingst" lød det fra hende imens hun så ind i hans øjne og kiggede på sin mave og videre rundt og slog stille med halen "er du glad for at være leder af dette land" lød det blidt fra hende imens hun smilte og tog sine øre fremme og rystede sin man og kiggede ind i hans øjne og prøvede at være glad overfor ham, han var sød og venlig og det kunne Lopina godt lide