en ven eller

[Lopina]

Lopina gik fint stille rundt forsig selv og slog stille med den lange krøllede hale bag sig og rystede på hoved, mørkede var over og ørende var helt fremme og den fine krop var afslappet. hun kiggede rundt og vrinskede op med den blide stemme og kiggede op mod stjerendernde lukkede øjne og lyttede til vindens hvisken

[Temari THSV (Lou)]

Den lyse hoppe bevægede sig videre i dette forunderlige land. Hun endnu ikke havde haft tid til at udforske. Hun havde endnu ikke noget at træne, så viften lå pænt bundet i den røde snor. Hun mærkede vinden, mærkede varmen, så jorden og ikke mindst vandet.. Dette måtte være fælles stedet? Eller?

Hun tvivlede på nogle ville befinde sig et fælles sted uden nogle ville ønske kamp. Hun ønskede kun kamp mod en, mon dette nogensinde ville kunne ske? Nok ikke nu, for det krævede jo ligesom hun genvandt sine forsvunde kræfter. Hun sukkede indeni sig selv, men ej højt.. Svaghed og tanker ragede ikke andre end hende selv.

[Lopina]

hun gik stille forsig selv og stoppede så op og kigggede nyskærigt rundt. hun prustede og kørte mulen over grasset og grasset lidt forsig selv og slog rundt med halen forsig selv og skravet fint i jorden, hun havde dte underligt over at det var et helt nyt sted og alt var nyt for hende

[Temari THSV (Lou)]

Hun lod bene sætte frem i en let trav, blot for at hun endnu en gang kunne få styrke. Uden styrke ville hendes evner intet betyde. Men uden hendes evner ville styrken være intet. Og uden hendes vifte ville hun ej være her. Hun skævede mod viften, nej hun kunne ikke give den skulden, for uden den ville hun ej leve. Ej føle det liv som hun gjorde det, og så ville det hele blot være meningsløst. Hun smilte kort, altså ikke et tandsmil, men sit helt eget ret selvsikker smil, som hun besad. Hendes kulsorte runde øjne hvilede mod en skikkelse i det fjerne. Temari fra The Hidden Sand Village, kryder deres vej - tag dig i agt! Tjo hun morede sig da i sine egne tanker!

[Lopina]

hun prustede og tog hoved til sig og gik fint og elegant frem og rystede den lange man og satte frem i fint og elegant trav med højt løftet ben og et lille smil om mulen. hun vippede rundt med sine øre og spændte fint op i den spinkle krop og rystede på hoved og mærkede vinden der der rev i hendes man og hale

[Temari THSV (Lou)]

Hun kunne se nu denne skikkelse tilhørte en fremmed hoppe. Ej kendt hun denne, og havde langt fra brug for det. Så i en kæmpe drejning, vendte hun rundt og travede den modsatte vej, i håb om ikke blive opdaget af denne fremmede.

[Lopina]

hun travede fint og kiggede rundt og fik øje på noget men da hun kiggede igen var det væk. hun rystede på hoved og travede blot fint videre i en smuk og elegant hoppe. hun havde halen højt araber ligne oppe og piskede fint rundt med den og vippede rundt med ørende

[Temari THSV (Lou)]

Tjo den anden hoppe lagde heldigvis ikke rigtigt mærke til hende. Hun smilte selvsikkeret og forsatte fremad væk fra denne outsider.. eller vent hun var jo outsideren? Brrr.. det hele blev atter indviklet. Men denne hoppe måtte være ny? Right? Derfor kunne hun ej bruge hende til noget, for aå vidste hun jo blot endnu mindre end hende selv gjorde.. punktum..

[Lopina]

hun travede fint afsted og stoppede op og kiggede rundt. hun fik øje på en hoppe men den løb den anden vej. hun sukkede stille og kiggede rundt og piskede rundt med halen og var afslappet i den fine spinkle krop og kiggede rundt mon der var nogle der ville havde et møde med hende eller var det forsent til det

[Temari THSV (Lou)]

Hoppen havde endnu ikke rigtigt set hende.. Så et var vel ikke uhøflig at lade som om at hun ej heller havde set hende.. Benene bremsede pludselig hårdt under hende.. Måske vidste denne hoppe noget til dette land, som hun ej vidste? Det var vel et forsøg værd? Right? 

Hun vendte sig om og lod et prøvede vrinsk forlade mulen, imens hun ventede på et svar, eller en reaktion, hun gad ikke blot og komme brasende og måske skabe en ny krig..

[Lopina]

hun gik forsig selv og kiggede rundt da et vrinsk pludselig remte hendes øre. hun vendte sig om og vrinskede blidt tilbage og skrittede fint mod hoppen der havde vrinsket. hun svingede fint med halen og vippede rundt med sine øre. hendes tåget favet øjne kiggede efter hoppen imens hun prustede stille forsig selv

[Temari THSV (Lou)]

Hun blev blot stående, og stildte sig blot en smule skrådt til for at få viften beskyttet fra denne fremmed. Imens ventede hun blot på denne fremmede ville nærme sig nok... 
Endelig skete der noget og stille lod hun den selvsikkere stemme bryde igennem luften "goddag fremmed!" Hun lod et selvsikkert smil blive dannet på mulen, ikke et tandsmil... Hun var ej bange for denne hest, måske fordi denne hoppe ej fremviste sig selv på den måde Temari gjorde. Hun ventede nu blot på den fremmede ville give hende et navn, som alle gjorde. Selvom hun ej kunne bruge hendes navn til noget.

[Lopina]

hun stoppede op og kiggede op hoppen med de tåget favet øjne og slog rundt med halen og vippede rundt med sine øre "Goddag" lød det fra hende imens hun stille smilte. hun slog med halen og prustede stille "er du ny her" lød det fra hende med den blide stemme imens halen slog stille bag hende og ik rigtig viste hvad hun ellers skulle sige til hoppen

[Temari THSV (Lou)]

Og så alligevel begydte hoppen at snakke om noget helt andet. Men helt ærligt vandt hun heller ikke respekt på den måde. I stedet vippede hun blot spørgsmålet om "ligner jeg en der er nu?" Lød den neutrale selvsikkere stemme.. "Men derimod du ligner en ny her.." Hun smilte endnu mere selvsikkeret nu.

[Lopina]

hun så på hende og prustede og fjernet øjne fra hoppen og videre rundt i landskabet. hun lyttede og prustede og trak på skulderende "ja" lød det blot fra hende og lyttede til det andet "det er jeg skam også" lød det fra hende med den blide stemme imens hendes øre røj tilbage ned mod nakken en ik helt nede i nakken

[Temari THSV (Lou)]

Hun rynkende panden "så lad mig personligt sige det rager ikke dem" ha igen blev håbet narret. Temari var vel ikke ny, hun var bare så stadig hun ikke gad at lærer dette land at kende.. Hun havde faktisk allerede levet her i lidt tid. Hun grinte lidt "det under mig ikke" hun smilte atter skævt, altså ikke tandsmil, det var blot ikke hendes kop te. Endelig var hun venlig nok, men lige nu havde denne hoppe blot intet interessant, som hun sikkert ikke vidste, nu hvor hun lige tænkte over det.

[Lopina]

hun så på hoppen og lyttede og grinte og rystede på hoved og himlede med de tåget favet øjne "sikke en flappet hoppe du er" lød det koldt fra hende imens hun kiggede ind i den hvide hoppes øjne og halen piskede ivrit bag hende og kroppen blev spændt, hun hade andre hopper og iser når de spillede store overfor hende, så vil hun ik andet end at dræbe dem

[Temari THSV (Lou)]

Hun grinte let ved hoppens ord, ikke en selv fed latter, blot en selvsikkere og neutral. "haha den var nu" atter sendte hun hoppen sit ikke tandsmil, med fuld af selvsikkerhed. Hendes krop var helt afslappet og rolig. Den slankelinjer var pænt vist over hende, hun kunne godt minde om en araber i facon, og i hovedet lingede hun nok en dansk varmblod. Smuk var hun dog aldrig blevet kaldt, måske fordi hun aldrig havde blevet langt mærke til i den gruppe. Hun havde blot holdt sin mund, men ingen tvivl om at hun havde sin meninger, og hun elskede at drille andre lidt. Ligesom hun på en måde gjorde med denne hoppe. For hun mente ej noget ondt, kun hvis hun viste sig at være en kæmpe fjende.

[Lopina]

hun så på hoppen og lyttede og kiggede underet på hende. hun rystede blot på hoved for ik at blive sur og slog stille med halen og slappede af i den smukke skindende spinkle krop og kiggede ind i hoppens øjne "når men en anden sag, ved du om der er andre luft heste her end mig" lød det bekymeret og blidt fra hende med den fine syngende stemme og prøvede at holde sit humør oppe for hun ville ikke være sur og irrteret for det kunne jo være at mødet kunne blive et godt møde

[Temari THSV (Lou)]

Hun bed tænderne hårdt sammen ved de næste ord... "har hørt der skulle være to andre, luftheste der lever i dette land.. og jo så hører jeg vel også derunder, på en måde.. Så går jeg ud fra der ca. er 3 og 4 med mig" hun trak ligegyldigt på skulderne.. Hun havde trænet hårdt, for at få sine kræfter, og dem kunne hun dengang styre med den kæmpe vifte hun bar på. Men alle hendes kræfter havde hun mistet i dette land, derfor var hendes humør ej helt i top, plus hun heller ikke brød sig om landet. Alle virkede til at være fjender.

[Lopina]

hun så på hende og lyttede og smilte stille "så er der sirker 4 eller 5 pluds mig" lød det fra hende med den blide stemme og slog rundt med den lange bløde krøllede hale og rystede den spinkle krop og stod ret og elegant og så ind i hoppens øjne med sine egne og viste ikke rigtig hvad hun skulle sige mere til den hvide hoppe, men hun håbede at mådet ville blive bedere

[Temari THSV (Lou)]

Hun rynkede brynene "øhm 4 var med dig, da du sagde du var lufthest, eller hvad du kaldte det" hun grinte lidt.. Hoppen var vidst ikke helt skarp, men det morrede alligevel Temari.. "Temari fra The Hidden Sand Village" sagde hun og præsenterede sig selv. Det var vel på tide at gøre rede for hvem man endelig var, de kom nok til at blive jagtet det samme sted hen alligevel, hvis man altså ønskede lidt fred fra andre, der nok sikkert ønsket at slås.

[Lopina]

hun kiggede på hende og lyttede og grinte lidt "hov det havde jeg ik hørt du sagde før " lød det grinende fra hende imens hun så på hoppen og smilte stille og lyttede "Lopina fra ja det ved jeg ik endu" lød det lidt grinende fra hende imens hun så på hoppen og tog sine øre helt frem mod hende

[Temari THSV (Lou)]

Hun smilte drillende. Hun puffede drillende til hoppen. Navnet der lød fra hoppen, smilte hun blot endnu mere "men så hermed kan du jo kalde dig Lopina fra Northern Lands, hvis altså du regner med at blive" sagde hun og grinte drillende. Hun skulle ikke blive i landet, så hun havde jo intet problem. Hun slog med hovedet og lod atter et selvsikkert hoppet grin forlade mulen. 

[Lopina]

hun så på hende med et smil og puffede blidt og drillet tilbage igen "jeg bliver her, alle i min flok er døde" lød det fra hende imens hun stille smilte og fik et grin frem imens halen slog stille bag hende og ørende var helt fremme mod hende og hun stod afslappet på det ene ben. hun kiggede rundt i mørket og vider over på Temari og smilte, måske var det hendes nye veninde

[Temari THSV (Lou)]

"det er jeg altså ked af at høre Ina.. " Lopinas kælenavn, havde Temari lige lavet om til Ina, måske fordi hun selv en gang blev kaldt Ari, af en person fra THSV. Hun så savnfuldt ud i luften. Hendes familie, hendes venner, hendes liv.. Mon hun nogensinde ville finde ud af dette land? 

NEJ SÅDANNE MÅTTE HUN ALTSÅ IKKE TÆNKE.. Et irriteret hiv forlod kort mulen. 

[Lopina]

hun så på hende og smilte stille "der var ik ande jeg kunne gøre end at stikke af med halen mellem benne, det var trodsalt en hingste flok og de var en del stærkere end mig" lød det fra hende imens hun smilte og kiggede på hende og hørte hendes hvin "Tema er du okay" lød det lidt bekymeret fra hende imens hun så på hende med de tåget favet øjne

[Temari THSV (Lou)]

"jeg ville gerne sige jeg ved hvordan du har det, men det gør jeg ikke'' hun smilte undskyldende. Hendes næste ord fik hende til at kigge ned "nej alt er fint" svarede hun blot. Hun var meget hemmeligsfuld, omkring hendes liv. Der var ikke meget der blev røbet. Just hendes navn. Hun sagde normalt ej mere til nogen som helst omkring sit liv.

[Lopina]

hun så på hende og lyttede og smilte stille "det behøver du skam ikke" lød det fra hende imens hun smilte og så på hende da hun så ned i jorden og snakkede "du siger bare til hvis du har lyst til at snakke" lød det fra hende med en blid stemme imens hun smilte venligt til hende

[Temari THSV (Lou)]

Hun smilte venligt "det er jeg glad for" lød der en blød og forsigtigt latter fra hende. Hun smilte venligt og til gengældt, stadig ej et tandsmil. Ved de næste ord trak hun blot fraværrende på skulderne "sry søde, men hvis jeg røber det for dig, er det min pligt at dræbe dig.. Ked af det, men jeg bliver nød til at spille mine kort forsigtige i dette land" hun smilte undskyldende.. Hvis hun skulle have noget håb om at komme hjem, blev hun nødtil at lære spille reglerne at kende i dette land. Men en af reglerne vidste hun, man skulle holde kortene tæt til kroppen, ellers ville det nok gå galt. Selvom hun vidste denne sjæl nok var sød, blev hun nød til at holde sig til sine spille regler for at overleve.