Again?? (Tagget: Oracle)

[Temari THSV (Lou)]

Hun havde bevægede sig videre fra det område hun nu ellers kendte. Hun måtte finde nogle - nogle der kunne forklare hende hvordan verden her hang sammen. Hun måtte kunne få sine kræfter tilbage. Lærer at styre denne vifte igen. Men hvordan? Hun havde prøvet og prøvet, men det hele virkede hjælpeløst, hun måtte også finde et nyt sted at træne inde hun fik ødelagt alt og alle i det andet område. Hun lod øjne skimte over området, atter fandt hun noget hun kunne stille sin vifte op ad. Hun lod sit fokus punkt ramme viften og igen prøvede hun at kæmpe med at få den til at bevæge sig, men igen var det blot håbløst. Hun kunne ikke engang få den til at stå selv.. Hvorfor? Hvorfor? Hvordan kunne dette ske? Hun kunne ganske enkelt ikke forstå det. Det eneste hun vidste var at hun måtte på en eller anden måde udtænke en god løsning. En løsningen der kunne få dette problem til at stoppe, så hun kunne komme videre med den såkaldte træning…

[The Oracle]

The Oracle

_{Vogteren - Spøgelseshesten}

 

^{Tågen afslørede Oraklets kommende. En tåge som langsomt spredte sig, som en eksplosion i slowmotion. Det tykke tæppe var ej muligt at se igennem, blot ude i enderne, hvor tågen stillen ebbede ud. En hårrejsende kulde fulgte med tågen, men ud af den tykke væg skabtes en silhouet.
Hun var dobbelt så høj som de almindelige heste, men hendes lemmer var tyndere. Tågen omkring hende formede hendes krop, som endte ud i at være svagt gennemsigtigt, men på mulen bar spøgelseshoppen et let triumferende smil. Hun udstrålede magt og overlegenhed, men bag den overdådige facade var hendes øjne døde, og hendes aura nulstillet. Hun var et spøgelse uden sjæl. Uden følelser. Uden hjerte. Alt hun havde var sin magt, og de facader som gerne trak over sig som masker.
“Temari." Hendes rungende stemme ekkoede langs jorden under hende. Hun udtalte navnet med en sød latter, som næsten kunne komme fra et føl. Dog lå der noget giftigt i stemmen, som gerne krøb under skindet på den der lyttede.
"Hvad bringer dem fra deres hjemland, og til hjertet af mit rige." Hendes tryk lå på ordet mit, og fik sætningen til at lyde magtgal, men stadig var stemmen i den sukkersøde, og feminine tone.}

[Temari THSV (Lou)]

En tåge begyndte pludselig at danne sig omkring hende. Pludselig forstyrrede noget. Hendes navn… Hun farrede hen til viften. Øjne blev hårdt knebet sammen. Hvem der? Hun så igennem tågen, som blot var langt som et tykt lag omkring hende. Hvad mon der skete? Det hele virkede uforklarligt, før stemmen atter lød.

Endelig fandt synet et punkt. Noget kæmpe, der hvor tågen nærmest kom fra. Så dette måtte så vel være hjertet af landet? Hun lød de selvsikre øjne falde på skikkelsen. Ja hvad lavede hun endelig her? Det ville ikke nytte at lyve, denne hest kendte allerede til det. Hun kunne fornemme det.. Denne heste kendte hendes navn, hendes land, og sikkert også måske direkte hendes tanker? Hun stod foran hjertet.. 

Hun lod et dybt suk, men så lavt så det ikke kunne høres før hun lod stemme lød selvsikkert mod denne fremmed ”De ved det nok allerede.. Jeg er sendt på en mission.. Men denne mission kan ikke fuldføres.. Ikke uden mine pludselige forsvundne evner, eller hvad man nu skal kalde det..” Hun kom atter til at tænke på den hvide hingst.. Han havde nærmest været skråsikker på hun blev her, som om hun aldrig ville vende tilbage. Det var bare ikke nu hun skulle være mundlam, det var vel hende der skulle føre ordet? Men hvad skulle hun sige, denne hest kendte alt og derimod kendte hun intet. Intet om dette land, intet mere.. 

[The Oracle]

The Oracle

_{Vogteren - Spøgelseshesten}

<sup>"Buh." Ordet var lavmeldt, men fyldt af latter. Tågen skingredes straks, og foran hoppen stod den høje, diffuse figur nu klarere end nogensinde før. Gennemsigtigheden forsvandt, og de klare linjer skilte nu spøgelsesfiguren fra luften omkring hende. Hun rørte sig ikke, end ikke engang hendes mund rørte sig da hun talte til den nyankomne. 

"Hvad jeg ved og ikke ved, er ikke for de dødelige at høre." Kommenterede hun køligt. Den latterfyldte stemme var nu erstattet med en magtfuld, let nedladende tone. "En mission, siger du? Lad mig påpege at denne mission ej kan fuldføres i dette land."

"Alt jeg kan hjælpe dig med, er med dine evner. Men hvorfor skulle jeg det?" Spøgelsets ord var spydige, men et legesygt smil vistes på hendes læber.

Intet var gratis i denne verden.</sup>

[Temari THSV (Lou)]

Hun lod sig ej nage af hestens ord. Stille lod hun kroppen falde ned og neje foran over heste. "jeg hilser dem.. gud?" det sidste var halv spørgende. Der var ingen tvivl om denne hest var mere end blot intet. Atter rejste hun sig op og lyttede til det næste. "Dit valg.." svarede hun blot på det denne hest sagde. Det betød ej noget, om hesten mente at hun ej skulle høre dette, det behøvede hun heller ikke, for det havde hun ikke behov for. 

Atter lod hestens stemme.. Noget der fik hende til at tave.. Ha! det skulle denne skygge hest, halløj, nok ikke være så sikker på. En dag skulle hun nok få sin vilje! Dog var der alligevel en smule mistroiskder stikkende ud fra facaden. Der var ingen grund til at starte en kamp, om noget ligegyldigt.

Det næste fik hende til at stivne. Øjne røg straks op mod skygge hesten, eller tåge - passede måske bedre? Hun kneb øjne sammen.. Det lignede måske ikke hende, men det var den nemmeste vej lige nu - ikke? 

"Øhm du ved måske hvorfor jeg ej kan styre min vifte mere?" En forvirring var indeni hende, men viste sig ej på nogen måder uden på. Uden på var der blot selvsikkerhed, intet skrøbeligt, ingen svagheder, blot intet der kunne rammes og gøre ondt.  

[The Oracle]

The Oracle

_{Vogteren - Spøgelseshesten}

<sup>"Ja" Ordene lød som et triumferende, kort fnis. Spøgelset spejlede sig i hoppens forvirring, og elskede alt ved hendes uforståenhed. Sjælen, Oraklet, elskede kaos. Hun levede efter det, og i denne hoppe foran sig, så hun gerne en potentiel til at skabe dette kaos. Ufrivilligt eller ej.
"Men det er ej af betydning, Temari. Din nye start ligger foran dig, så hvorfor hænger du dig i fortiden?" Spørgsmålet lød ej af bekymring, men mere som en tilspørgsel til at hoppen blikkede ind mod sit eget sind. Hvorfor ønskede hun sådan en evne? Og hvad havde hun gjort for at fortjene den? Intet, mente Oraklet. Indtil videre..

[[Sorry for kort svar - Småstresset.]]</sup>

[Temari THSV (Lou)]

Den nedladende tone tog hun sig ej af. Hvis denne skygge/tåge hest, ville handle sådan, så måtte den jo bare gør det. Hun gad ej at diskutere, eller komatere på det. Det var blot unødig tid at bruge..

De næste ord fik Temari til at måbe. Munden ville nok havde stået åben hvis hun altså hun ikke havde lært at beherske sig. "Du forstår det virkelig ikke?" Hun drejede hovedet en smule til siden "mine evner ligger kun i denne vifte. Nogle har blot gave at udøve det selv, men det har jeg ikke... Sådan var det blot ej i mine gener. Og denne vifte er det nærmeste jeg kan komme mine forældr..." Hun stoppede op der. Der var ingen grund til at forklare sig mere, nu vidste skygge hesten allerede meget og mere skulle denne heller ej vide. Resten var hendes hemmelighed. Hendes liv var en stor hemmelighed, som var skabt af små. Hun lod stadig øjne hvile selvsikkert mod skyggehesten.

[The Oracle]

The Oracle

_{Vogteren - Spøgelseshesten}

^{Den klingende, lyse latter dalede igennem luften, uden nogen specifik afsender. Skyggen stod stille, men fik dog et mere moret smil på læben, før tågen blev tykkere omkring den levende. Hendes figur blev mere diset over de langsomme forhandlinger, men dog drog hun sig ikke væk.
"Jeg forstår. Derfor giver jeg dig mit ene tilbud. Giv mig en grund af værdi, og jeg vil give dig en opgave. Derefter er det op til dig selv om du ønsker dine såkaldte .. Hm. Lad os kalde det værdifulde.. Evner." Hendes sarkastiske stemme skar igennem luften, men den sprudlede også af dominans og evig styrke.}

[Temari THSV (Lou)]

Hun forstod ej helt hvad skyggehesten mente med sine ord. En grund af værdi - opgave - evner.. De to sidste gav fint mening, men den første.. Hun havde vel givet en grund.. Men den var vel ikke værdi for skyggehesten. Skyggehesten ville ikke få noget som helst ud af det, ud over at hun ville sikkert dræbe en hest og bagefter skride.. Hun måtte finde noget der kunne være interesse for dem begge. Noget der ikke blot var egoistisk. Hun måtte gå i tænke boksen. hm.. "Hvis jeg nu havde en grund til at blive, mister du ikke en hest i det land" hmm. Hvis hun nu blev kunne hun måske hjælpe dette land med at blive bedre venner på tværs af religionerne. Hmm.. Men hvis hun gik kunne hun jo give landet dårlig omtale. "Hvis jeg bliver kunne jeg hjælpe landet videre, men hvis jeg går mister du en hest i landet og jeg kan sprede mange dårlige rygter.." lød det tænkende fra hende. nu ville hendes grunde også ramme skyggehesten, de begge ville få noget ud af hvis hun blev, right?

[The Oracle]

The Oracle

_{Vogteren - Spøgelseshesten}

 

^{Hun lo dæmpet, hånligt, men alligevel rungede latteren over græsset og ekkoede ned igennem dalene. Denne hoppe var måske unaturlig, men gud var hun ikke, og orden og fred var aldrig noget spøgelseshoppen havde været tilhænger af. "Ubrugeligt." Kommenterede hun latterfyldt. Spøgelset ønskede ikke englebørn og fred, men kaos og underholdning var hendes veje.
"Jeg giver dig dog en chance, naive Temari." Hendes øjne isnede til og hun studerede hende afmålende, det varede dog ikke længe før hendes sukkersøde smil atter brød ud på hendes læber.
"Du ønsker kontrol over viften, og det skal du få." Hun var givende idag, men alt havde sin pris, og Oraklet var ikke billig.
"For at skabe og herske kontrol over noget andet, må du selv opleve at blive kontrolleret." Begyndte hun langsomt, men hendes stemme blev dog mere og mere opstemt over situationen. Hun elskede den magt hun ejede. "Du må tjene andre. Hvem eller hvilke, er for mig ligegyldigt, men tilfredsstil dem, og når du har fuldført din opgave, vil jeg give dig dine ønskede, latterlige, kræfter." Hånede hun.
Uden at vente på et enkelt svar, forsvandt hoppen fra jordens overflade - Men dalene ekkoede stadig af hendes sukkersøde grin. Nu var resten op til Temari.}

 
_{Temari skal udføre 4 tjenester for mindst 3 forskellige karakterer.
Tjenesten skal godkendes af Admin, og godkendes den ikke, eller lever ikke fuldt op til Oraklets forventninger, vil Temari straffes. Hvilke tjenester det bliver, er op til den som tjenesten gøres for, og Temari må ikke ændre tjenesten, eller forhandle om den. Hun kan dog afslå, men så tæller den ikke.
Spørgsmål henvendes til denne bruger.
Held og lykke.}

[Temari THSV (Lou)]

Hun kneb lune sammen, måske alligevel ikke landtes leder? Men hun komaterede det ei. Ved de næste ord nikkede hun roligt. hendes næste to sætninger Fik hende dog til at tvile. Skulle hun kunne styres af en hest? Hmm de næste ord der lød Fik hende til at tænke. Jo hun måtte finde på noget. Hun skulle lige til at sige noget da hun så skyggehesten pludselig var forsvundet. Hvad nu? Nu stod hun tilbage med en masse tanker.