The Shadow Marsh - A place to Life or Die?

[Aurora ~ Emma]

Life or Die? Die in this Black water? Easy Way to stop the Pain. But I'm stronger. Came and see in my Bloody Red Eyes, before I'm gone...


Sump. Sump over det hele. Den vamle lugt af noget råddent steg op og fik den rødlige hoppe, Aurora, til at rynke på mulen i væmmelse. Det sagde en rigtigt svuppende lyd når de mønstrede hove gav slip på det sorte mosevand. Mudderet stod hende højt om flankerne og hun synede mere mørkegrøn end endelig rød. De smukke rødlige øjne kastede i ny og næ et blik overskulderen og man kunne næsten forvente at et sumpmonster snart ville komme og afslutte den sumpede hest. Skrækken sad skam under Aurora's skind, men ikke nok til hun ville flygte. At løbe, stikke af, var for fjolser, idioter. Aurora ville hellere skovle sig igennem mosen og stilheden såvel, som lugtende...

[Deleted]

En rød hingst gik med et let hævet hoved og sanserne var, som altid, ude på huden, hans næsebor opfangede hver en lugt, de røde øre hver en lyd. En lyd af noget klamt og svuppende nåede hans øre, der var ikke rigtig nogen lugt at opfange udover en klam, tung sump lugt, der enlig stank ret så forfærdeligt.. Han slog kort med halen, inden at han stoppede op i hans lydløse gang og lod opmærksomheden vendes mod lyden. Han brummede kort, lod de mørke tanker kort blive kastet tilbage til de gang han selv havde kæmpet sig gennem en sump.. Alt sammen for at se hvem der var hurtigst og stærkest.. Han rystede kort på hovedet, væk med fortiden.. Den betød alt, men stadig væk intet.. 
Den røde hingst med de sorte, flammende skygge aftegn satte frem igen, gik i sit lette, men rolige, tempo. Ville så vidt muligt se hvem der var i sumpen uden selv at ende i den.. Han var blevet utrolig afkræftet efter hans tur her til.. 
Han gik ikke længe før, at en sort skikkelse tonede frem, han lod kort sine næsebor søge efter denne hests duft, det var svært, sumpen dækkede over det meste, men lidt opfangede han da.. Denne sorte hoppe var... Aurora? Var det ikke det han havde fået fortalt hun hed? Det måtte han gå ud fra.. Hun måtte hade ham, men hun var hans halvsøster.. Han ville ikke forlade familie igen, da slet ikke være grunden til deres undergang, han stod blot i skjul af et sølle, men mangegrenet, træ og et på sølle efterårs buske. 

Han betragtede hende blot, som han stod der. Så hvordan hun kæmpede sig gennem sumpens klistrende, tunge, lugtende masse.. 

[The Oracle]

The Shadow Marsh

Stakkels sjæle, som søger sig ind i denne tåge. Måske føler de sig hjemme, med deres syn blændede af den tykke tåge, men dette er ikke et sted at kalde hjem. 

Kender i måske ikke til, hvad der lurer på et sted som dette? 

Har i ikke hørt historierne om hvordan de som træder ned i dette vand, aldrig vil vende tilbage? Har i aldrig hørt, at dette er stedet for de døde at atter rejse sig? Og alligevel træder i herud.. Tåber!

De var ikke alene. Et sted som dette, vil man aldrig være alene. 

En mindre krop, i form af samme skabning som dem, cirklede sig omkring dem. Den bar en kappe, som skjulte det benede korpus, og en hætte som var trukket langt ned over ansigtet. En kulde spredte sig omkring skabningen, og under kutten ville man finde en rådden krop, af noget som før i tiden var et føl. I stedet for øjne, løb der en kulsort væske, ud af smalle sprækker. Den rådne lugt af døde kroppe, spredte sig over mosen, og omkring den kutteklædte, blev tågen tykkere.

Indtil videre forblev den kolde skjult, men den cirklede lydløst omkring de levende sjæle.

Ønsker i at leve?
Så lyt blot til dette ene råd;
 

LØB!