The blazing mind

[Akiva ¤ Hanna]

Stilhed…. En stilhed der ligefrem var larmende omgav den mørke hingst med de glødende aftegn, lige indtil at han tog et skridt frem. Den klirrende lyd af hove imod sten brød nu den tavse og knugende stilhed, og han lod det røde blik glide over området. Hun var her… hun burde være her. Det var her at han sidst havde set hende her, og han ville se mere. Hun var speciel – ingen tvivl. og intressandt..
Og hvad var det hingsten søgte? Svar… han ville have svar, og han ville gerne kunne noget igen. De små svage tegn på at han faktisk havde haft en evne i form af ild havde meldt sig, men pludselig var den forsvundet som ud i de blå. Og han brød sig i den grad ikke om den pludselige følelse af blottethed. Akiva var vel ikke som sådan ond. Blot misforstået. Indelukket og misforstået. Og han ville hellere være en lukkert og kold østers, end en sårbar og åben hingst. det var hans eget valg. Det var hans skyld.

En hæs brummen kom pludselig fra ham, og igen føltes den ligefrem larmende imod den normale stilhed der lige havde været. Var hun her mon?

[The Oracle]

The Oracle

_{Vogteren - Spøgelseshesten}

Et kraftigt vindstød lod de få småsten hvirvle op omkring hingsten, og legesygt danse omkring med hingstens man. En tåge dannedes ud af intetheden, omkring den mørke hingst, og blændede hans syn for resten af omverdenen. Ligeså aflukkedes hans krop også for enhver som vovede at kigge på ildhingsten.
Tågen forsvandt kort efter omkring den dødelige, og foran ham stod den tågede dis af spøgelseshest med et skeptisk blik. Hendes lemmer var lange, og hun havde taget form af en hvid, spinkel hoppe som en skabning af dobbelt størrelse end hingsten selv. Hendes kritiske blik udviste tydeligt, at hans blotte tilstedeværelse forstyrrede hende, men trods alt dukkede hun op. 

_{"Tal dit ærinde."}

Rungede hendes kraftige stemme i hingstens øregang, og blot hans. Hun bevægede ej munden, men stadig rungede den kølige stemme for hingstens inderste øre. Der skulle en del til at imponere spøgelseshoppen, da hun allerede havde set meget igennem sin evige levetid. Dog lod hun gerne disse små spil, underholde hendes hverdag, men var der ingen underholdning for hende, så ville chancerne for hendes accept ikke være særlig sandsynlig.