Beautfull

[Deleted]

Hingsten lod en rolig og behaglig brummen forlade mulen. Stille gyngede hovne elegant over den kolde hårde jord. Frosten var på vej, men det generede ikke Dace, han kunne blot mindes den smukke sommer, som snart kom igen! Han glædede sig voldsomt, voldsomt til alt ville spire igen. Et drømmede smil lå omkring mulen, Cade lå undertrykt lige nu, men snart kunne han komme farrende. Han lod sig alligevel ikke bide af noget, man skulle næsten tror han nogle gange viste hvad Cade gjorde, men det gjorde han ikke. De livlige og kærlige grønne øjne skinnede op som små krystaller taget fra haves bund, fundet i vinden, i helvedes flammer eller måske direkte gravet op fra den kolde jord. Han hoved gyngede let i takt med bene, det hele var som ren rytme, der blev ført igennem kroppen, nærmest som et skridt var en del af en større dans, han nød vindens vilde slag mod hans man, pandelok og hale, det gav styrke og mod. Han kunne føle livet der bare blev skudt igennem ham. 

[Akiva ¤ Hanna]

De glødende flammende aftegn hingsten bar, vred og vendte sig i en enlig dans på hans krop. hans glødende øjne og stærke krop viste ingen tegn på svaghed, og han nød for en gangs skyld at være alene. Meget var sket på kort tid, og hovedet havde været fyldt med alle mulige tanker.. ideer… sågar syn. Den lange sorte hale vippede kort bagved ham, inden at han med et fnys forsatte over engen.
Her var stille.. utrolig stille. Stilheden nød han. En anelse fra værende lod han mulen glide ned imod det frodige græs, og fraværende nappede han til det. Følte efter. Smagen var god, og selvom at det var en anelse for koldt efter hans smag, brændte han med en indre ild der ikke skulle tages fejl af. han var en overlever. Og kulde var ikke nok til at jage ham væk.

Et pludselig vindstød fik den sorte man og hale til at blafre vildt, og kort flammede hans aftegn også op. Et mørkt og svagt smil var om den sorte mule. Det var dejligt…
Akiva var ikke ond som sådan.. bare misforstået. Han var ikke led som sådan… havde bare sine regler at følge.

[Deleted]

Han forsatte stadig uhindret fremad. Kort lod han et vrinsk skille hans læber ad, for at de atter kunne samles igen til et. Øjne søgte rundt i dette vildt fremmed land, for at finde hoved og hale i det hele. Langsomt lod han endnu en hov blive ført over jorden, men stoppede dog så op for at knibe øjne sammen, da der så ud til at være en anden hest lidt længere fremme, der kom gående mod ham. Dog så det ikke ud til denne fremmed havde set ham endnu.

[Akiva ¤ Hanna]

Vinden vendte pludseligt og brat, og med et kom en fremmed fært med denne. Færten af fremmed. Færten af hingst. Uden egenlig at registrere det, spændte den sorte ildhingst musklerne op, og knejsede pludselig voldsomt i nakken. Selve kroppen var spændt som en flitsbue, og huden sitrede let. alt dette var sket i en pludselig og rykvis bevægelse. Farligt kunne det godt se ud. 

Hingstens øjne søgte hurtigt rundt efter den skikkelse som færten ville tilhøre, og endelig fandt han den. silhuetten af en fremmed hest længere fremme kom hurtigt frem, og når først han havde set den var den tydelig som en plet sort på et hvidt lærred. Noget der kunne minde om et arrigt og udfordrende hvin kom frem fra den sorte hingst strube, for ligesom at få en ting på det rene for den fremmede. han skulle ikke prøve på noget. Akiva havde et frygteligt temperament, og det kunne ramme isnende hårdt og koldt. og da en fremmed bare ud af det blå kom frem uden at give sig til kende, havde det indtil videre gjort sig selv til en fjende. hans fjende. og han ville jage fjender væk, hvis ikke de tog sig i agt.

Han var ingen hygge hingst. Han snakkede næsten ikke med andre hingste, medmindre at det var nødvendigt.  

[Deleted]

Et vredt hiv kunne høres fra den fremmed, så derfor vente Dace hurtigt om og satte ret hurtigt væk fra denne fremmed..

//out, sry har ikke fantasi til denne tråd :-(

[Akiva ¤ Hanna]

Et tilfreds smil spillede over den sorte mule, og med et fnys vendte han om og satte imod sit eget land... Svækling. 

//out