nyt land nyt liv

[Lopina]

Den fine spinkle hoppe Lopina kom i store elegante bevæglser forsig selv inde i en grøn stor skov. hendes øre lå ud til vær sin side og nakken var knadt og den smukke fine spinkle friser krop grik friskt afsted. hun kiggede rundt med de tåget favet øjne og vrinskede fint op med den blide stemme imens halen slog stille fint bag hende. hun rystede den lange fine krøllede man og var afslappet i den fine krop. hun stoppede fint op og kiggede nyskærigt rundt, det var helt underligt for hende, nye dufte og nye ting det var helt mærkeligt og anderledes

[Deleted]

Han bevægede sig fremad, brutalt og stort. Kun kulde og had lyste ud af hans øjne, de var entenlig vel bare døde.. Han kæmpedesig derud af.. Og endelig rækkede det pote. For en fremmed viste sig endelig. Hendes æjne.. Tjo så var legenten sand.. For denne hest man og hale lå som smurt i vinden, og hendes øjne det skær.. Ingen tvivl om hvor hun hørte til.. Hun var fremmed. Ej som ham.. En undermåler.. En der skulle udyrydes.. Han måtte dræbe hende..

Han kig længere frem.. "Halløj halløj" han blev ved med at gå frem mod fjenden. Tættere og tættere, lige så tæt at hun nok til sidst blev nød til at bakke. Man kunne vel sige hun var rent ud uheldig, for hun mødte ikke den søde og venlige Dace, men derimod den magtsyge Cade... Mon Dace ville nå at vise skyggen af sig inden hans kære bror ødelagde det hele?

[Lopina]

hun stod fint der og kiggede rundt da hest kom bulderende mod hende. hun så ned på sin halskæde og op mod hingsten igen "Godaften" lød det fra hende med den blide stemme og slog stille med den hvide hale med sorte striber i. hun barkkede lidt og kiggede på ham med underet øjne "øhhm alt okay" lød det blidt fra hende imens hun kiggede ind i hans øjne med sine "Navnet er Lopina og du er" lød det igen fra hende imens et stille smil var over mulen

[Deleted]

Da hun bakkede smilte han veltilfreds og gik blot endnu mere tæt på hende.. "haa!! du spiller dum right?" han fnys hårdt "Dine hove er placeret på det forkerte sted.. Du hører ej til her.." Atter fnys han "dette her er vores - jordhestenes sted, du brude skride ud nu!" hans stemme skreg af hende. Han svarede ikke på hendes navn, pludselig lød en træt drenget uskyld stemme lavt "Cade lad nu være.." den kære Dace havde kort ladt sin stemme lyde. Et hårdt fnys forlade stemmen "Drop det BRO.. Nu er det vist min tur til at styre.. Loser" bannede han ret højlydt.

[Lopina]

hun stod der og kiggede på hingsten da han snakkede til hende. hun bakkede og lagde sine øre skræmt ned i narkken "undskyld, jeg viste ikke at det her sted tilhørte nogle" lød det fra hende med den blide stemme imens hun så skræmt på ham og lod ham snakke til  sig selv, hvad han mente viste hun dov ik men det var underligt og skræmmende. hun slog med halen og bakkede stille igen og kiggede underet på ham med de skæmte øjne. hun jo ny her så hun iste ikke at det her sted tilhørte nogle

[Deleted]

Der var ingen der svarede hende.. Hmm der blev blot fightede højt og tydeligt, den ene vred og højlydt, den anden forsigtigt og mere venligt.. Efter et godt stykke tid landt øjne på hoppen.. Hvem stod foran hende nu? Hvis Cade, ville han så dræbe hende? Hvis Dace, så var der jo intet at være bange for.. 

Et par kærlige og yderst venlige, men heller ikke til at tage fejl, chamerende øjne landte nu på hende. Et undskyldede smil landt på hans læber "ked af min brors opførsel.." kort søgte øjne en smule genert ned.. "Øhm jeg er Dace.. og undskyld vi nok har skræmt dig.. Men vi er to sjæle i en krop.. Så det er nok blot en smule underligt" atter smilte han yderst undskyldende. "Men jeg går udfra du er ny her?"

[Lopina]

hun så på ham og så hans smil og lyttede til ham. hun smilte stille og så ind i hans øjne "det gøre intet" lød det fra hende imens hun smilte stille. hun lyttede til alt hvad hans sagde og prustede stille "to sjæle i en krop, hvordan har du det med det" lød det underet fra hende imens hun så ind i hans øjne og gengældte hans charmerende blik. hun lyttede til det andet og nikkede "ja, jeg kan ikke fine ud af det her land" lød det grinende fra hende med den blide stemme og slog stille med den lange krøllede hale og kiggede ind i hans øjne med et smil og ørende røj frem igen

[Deleted]

Han lyttede stille til hendes svar. De sidste fik ham dog til at tøve umådeligt meget. Hvad skulle han dog svarer hende.. "jeg ville ønske jeg kunne sige det var dejligt.. Men desværre blev mig og min bror skabt ved en fejtagelse... Min mor blev fyldt med mørkt magi, da min fader ønskede at skabe det ondeste føl i verden. Dog kom jeg blot med som en fejltagelse.. Jeg er et ekko af min broder og han er et ekko af mig. Dog var der ikke taget højde for mig.. Men jeg havde endelig fået min egen krop, men min moder født kun en sjæl og så kom jeg ind i denne krop, med min bror, siger nogle.. Men nu til dit spørgsmål.. Man kan ikke sige jeg har det godt, for min broder ønsker alt ondt, og jeg ønsker alt godt.. Derved kan had hurtigt forkomme på os.." han så ned.. Tjo han kendte godt sandheden på sin moders død, men havde ej nævnt det for nogle, så han brugte blot andres tanker om hvordan det skete, og derved ville hver gang han ville fortælle denne historie, ville den være anderledes.. Han grinte blidt og lod det andet ligge.. "Tro mig sådan havde jeg dig osgå, jeg.. jeg kan vise dig rundt, så kan du vælge dig et land du føler du høre til? Det er bedre du kender grupperne her i dette store land, for ellers kommer du måske op og toppes med nogle, ved at betræde andres jord" han trak halv undskyldede på skulderne, og sendte hende derefter et uimodståelig smil.

[Lopina]

hun så på ham og lyttede og prustede og tog et skridt tættere på ham og strekede trøstende mulen ud mod ham og hev den hurtigt tilbage igen og slog med halen "det jeg ked af at høre, men du virker meget flik " lød det fra hende imens et smil og holdte sine øre helt fremme. hun slog med halen og lyttede og nikkede "hvis du vil" lød det glad fra hende med den blide stemme og tænkte på sin moder, hende med de store vinger og hendes fader med de store vinger, hun fik altid afhvide at man skulle arbejdte for at få vinger. hun rystede tanken væk og kiggede på ham og smilte

[Deleted]

Han smilte charm "flink, blev jeg også kaldet der hvor jeg kom fra.. Men hvis du skal kunne kende forskel, siges det at jeg Dace er den med de kærlige og varme øjne og min broder Cade har iskolde og dræbende øjne" han smilte satdig på sin helt egen charmede drenget måde, måske halvt forsigtigt.. Dace var åben når han følte sig tilpas, hvor Cade blot vel var åben, på sin egen modbydlige måde.. Men der havde heller ej nogen der havde turdet at være i nærheden af ham/Dace, nok fordi at Cade tit blot kom brasende. Han nikkede glad ved hendes næste ord "det her er Jordlandet også kaldet Western Lands, her må kun jordheste være, for hvis fremmed er her så bliver jordhestene sure.. kom lad mig vise dig grænsen til Southern Lands, der bør ingen gå ind jo mindre de er lige så hissige og vilde som ildhestene.. Ingen bør søge derhen, tror godt de kunne på at dræbe fremmed" Han smilte venligt og ventede tålmodigt.

[Lopina]

hun så på ham og smilte og lyttede "det var dejligt at hvide Dace" lød det fra hende med den blide stemme og lyttede til ham og nikkede og blev samtidig lidt skræmt. hun gik over mod ham for at vise at han viste vej "men må jeg så spørger, må jeg så ik gå her ind når jeg er en luft hest" lød det nyskræigt fra hende med den blide stemme og piskede stille rundt med halen og var halvt afslappet og halvt spændt op i den skindende fine krop. hun rystede den lange man og kiggede charmerende ind i hans øjne og smilte samtidig. hun var begyndt at slappe mere af, han var jo filk, men hans broder kunne hun ikke lide, han var sur og tvær men Dace var noget særligt, ham kunne Lopina godt lide

[Deleted]

Han grinte drenget, men en kort latter, som var ganske lav. Det var vigtigt hun kunne skælle mellem dem, is ær hvis Cade viste sig på unødvendige tidspunkter. Han hørte hendes næste ord.. "nej.. Om alle omstændigheder ikke, jo mindre du er blevet inviteret og går sammen med en jordhest, og dette glæder også de andre steder.. Men lad mig også lige vise dig dit sted!" han smilte varmt. Han satte i en elegant og let trav, for at vise hende ildhestenes område, altså uden at betræde det, og bagefter vandhestene og til sidst ville turen gå til Lufthestene, som hun vist hørte til.. Trist.. Han kunne ellers godt bruge en god ven i blandt jordhestene.

[Lopina]

hun så på ham og lyttede og så ned i jorden, øv hun havde ellers lige syntes så godt om ham. hun kiggede op igen og travede elegant og smukt ved hans side og så på ham med de tåget farvet øjne og smilte stille "men Hey hvis du har lyst og må, kan vi jo mødes i hemmelighed, så kan jeg finde en hule vi kan mødes i uden nogle ved det" lød det fra hende glad med den blide stemme imens hendes øre var helt fremme og kroppen var fint afslappet. hun viste dov ikke om ham og hans broder havde lyst til det men hun syntes han kunne blive en god ven også hans broder hvis han ville lære Lopina at kende

[Deleted]

Han smilte varmt. Hendes ord fik ham til at se tøvende ned "er du helt sikker på det?" han så en smule bange på hende. Ingen ønskede dette. I sær ikke fordi Cade var farlig.. Men alligevel, så kunne Dace ikke høre Cades tanker, og Cade formenlig heller ikke Daces. Kroppen vipperede vildt i travede. Hans øjne var pludselig et lille håb tændt. Et håb om et liv.. Han stoppede stille op "kan du se?" området var blevet langsomt forvandlet til sand og en kæmpe varme kunne føles "længere tør jeg ikke at gå, men her er Southeren Lands, hvor ildhestene, men kæmpe humør kan findes...Lad os komme videre.. Vandhestenes sted er mere roligt og behagligt, og langt fra så farligt som dette" hans krop gøs.. Dette sted brød han sig bestemt ikke om, hurtigt satte han i trav, mod Eastern Lands, et kaldende brum forlod mulen, for han kunne mægtigt godt lide at have hende ved hans side.

[Lopina]

hun travede ved hans side og lyttede og nikkede "ja, måske kan jeg jo også blive venner med din broder" lød det blidt fra hende imens hun smilte. hun så ham stoppe og lyttede og prustede og kiggede på hende og ja hun var en nyskærig hoppe der ville prøve alt. hun travede stille over stregen der skillede jord hestende og ild heste af og var nu på ildhestendes oråde. hun grøs og så ham tave og kalde og hurtigt satte hun frem i galop ud af området og satte ned i tav ved hans side og kiggede på ham med et charmerende smil og havde sine øjne ind i hans

[Deleted]

Han smilte til hende "lad os se" han ville ikke sige dette aldrig ville ske.. Hans broder ville kun stjæle og dræbe hendes sjæl.. Hans øjne fladt på hende da hun fulgte med, han travede en anelse nærmere hende, så hans flakke ramte hendes. Et charm og prøvede smil ramte mulen imens de travede derud ad.

Endelig efter et stykke tid ramte de grænsen til Eastern Lands.. Han forsatte forbi stedet "her ser du Eastern Lands, lad også vær med at betræde deres jord, selvom de nok er meget mere venlige end de der ildheste.. " han smilte roligt, nu kom de snart til vejens ende..

[Lopina]

hun så på ham og lyttede og smilte og kiggede frem af. hun mærkede hans flekke ved hendes og et charmerende smil var om hendes mule. hun travede fint afsted og lyttede til ham og kiggede på det smukke sted og smilte til ham og lyttede godt efter til hvad han sagde "du god til at vise rundt og forklar" lød det charmerende fra hende imens hun slog stille med halen og travede elegant ved hans side

[Deleted]

Han smilte venligt og stoppede atter op, hvor nogle bjerge stod en hel masse foran, vinden var kold og så alligevel ikke. "her er dit sted.." han smilte, men trådte ej over grænsen "Northern Lands er det kaldet.. Det jord vi har trådt hele vejen er faktisk fælles stedet.." han lod øjne glide ned af. Ville hun forlade ham? "denne jord foran os må du gerne gå på" han så atter op og smilte en smule generet til hende.

[Lopina]

hun så ham stoppe og lyttede og smilte. hun lyttede til det andet og travede glad der ind og stoppede og kiggede tilbage på ham og vendte om og travede hen til hans side igen og så charmerende ind i hans øjne og lod mulen stille røre hans kind "tak fordi du så hjælpsom" lød det glad fra hende med den blide stemme "vil du med en og finde en hule" lød det glad fra hende imens hun smilte og kiggede på ham med charmerende øjne og havde sine øre helt fremme mod ham

[Deleted]

Hun travede derud af, og der stod han så hjælpeløs tilbage. Pludselig rørte hendes mule hans kind. En brændene varme skød igennem kroppen "om jeg vil smukke" lød den syngede drenget tåne. Han travede afsted. Det skulle være en hule der var svær at finde, men samtidig en hule der ikke lå ofr langt inde. Nu kunne de bare gå på jagt.. De to..SAMMEN!!

[Lopina]

hun så på ham med et smil og lyttede og travede glad med ham. hun kiggede charmerende ind i hans øjne og var så glad for at ha mødt ham. hun slog stille med halen og lagde halen mod hans imens de travede afsted og ledte efter en hule. hun kiggede på ham med et charmerende blik og et glad smil over mulen, hun kunne ikke beskrive hvor glad hun var, hun var endelig blevet lykkelig igen og alt om hendes døde familie var glemt. hun prustede fint og havde sine ben højt hævet og travede smukt ved hans side og hævede øjne på ham og videre rundt for at finde en grotte

[Deleted]

Han mærkede hendes hale ved hans, stille lod han halen rulle sig om hendes, imens han sendte hende endnu et af sine uimodståelige smil. Han mærkede allerede en stigning under benet, imens holdt han øjne åbne. "hvad med den der" han kiggede over mod en åbning, der lå gemt bag et par buske, mon den kunne blive et godt hemmeligt sted?

[Lopina]

hun så på ham og mærkede hans hale om hendes og øjne stod på ham. hun lyttede til ham og kiggede der hvor han sagde og smilte stort og nikkede "jov, det perfækt" lød det fra hende imens hun travede over mod den "kom" lød det glad fra hende imens hun smilte og kiggede ind i hans øjne med et charmerende blik. der gik ik lenge for de kom der til og stille gik hun ind i mellem buskende og kiggede rundt "det fantastisk " lød det glad fra hende imens hun var glad og var helt spændt op i kroppen af glæde

[Deleted]

Han grinte blidt til begge ting. Hun var som skudt ud af en raket. Han fulgte hende stille ind i hulen, den var ret hyggelig.. "ja helt klart" svarede han charmerende og smilte. Han stod lidt og tjekkede hende ud. Hans øjne kunne alligevel ikke nærre sig at lade være med at suge hende til sig. Kroppen virkede som en kæmpe rystelse. Han smilte sødt til hende.

[Lopina]

hun kiggede glad rundt og kiggede på loftet og vendtede hoved om mod ham med et smil og løb hen til ham og krammede ham og smilte "tudsen tak, det har været den bedste hjælp nogle sinde, hvordan kan jeg gøre noget til gengæld" lød det glad fra hende med den blide stemme og var helt spændt op i kroppen og nød at kramme ham

[Deleted]

Han grinte lidt og blev helt varm om ørene ved hendes kram, han krammede blidt igen. "Min hjælp er gratis smukke" lød den charme stemme. Nej han krævede intet igen, for sådan var han. Han var ej en der mente man brude have noget igen her og nu. For en dag ville hun sikkert hjælpe ham, det var sådan verden fungere. Intet krig, men han gjorde hende en tjenste og en dag ville han sikkert få en anden igen. Derfor smilte han blot stille og charm til hende, imens han knurrende hende ind til sig, med bankede hjerte.

[Lopina]

hun mærkede hans varme og slappede helt af. hun mærkede hans krammede tilbage og knyttede hende ind til ham. hun puttede hoved ind til ham og lyttede smilte og nussede stille ham på manen og brummede blidt og charmerende og slog stille med halen og var helt afslappet i kroppen, han var det bedste der var skedt for hende siden hun kom til landet. hun trak vejert tunkt så et støn kom med og rolig var hun og kroppen blev helt afslappet

[Deleted]

Han mærkede hun lagde hovedet ind til ham. Et varmt brum forlod mulen og stille begyndte han at nusse hende på halsen. Øjne lå charmerende i hendes, måske en anelse flirtede. Hendes støn der forlod hendes mule med noget ander fik kroppen til at spænde endnu mere op, hans øjne holdt alligevel et kæmpe fokus i hendes. Hun var smuk, særpæget og rar. Denne hoppe formå at få det kære hjerte til at slå. Han vidste godt han ej burde lade sig rive med, det ville ej bring godt, for helt sikkert en dag ville hun gå sin vej og ej kendes ved ham, ligesom alle andre gjorde.

[Lopina]

hun hørte hans brummen og så ind i hans øjne med et charmerende blik og prustede fint og slog fint rundt med halen. hun nussede hans man og kørte sin mule ned mod hans skulder og prustede fint og var helt afslappet om aldrig før. hun så charmerende op i hans øjne imens hun nussede hans skulder og spændte så lidt op i kroppen ej ondt ment eller noget blot noget hun havde det med at gøre når hun følte sig godt tilpas

[Deleted]

Han brunnede charm og kørte stille mulen op til starten af manen for at klø hende der. Han ønskede blot at gøre hende vel tilpas, mon ikke det havde løkkes? Han brude ej nusse hende? Vel??  Hmm måske, hvis hun selv var med på flirteri, så gjorde det vel entenligt ikke så meget.